Vi hører om verdens mægtigste mand, kejser Augustus, som holder folketælling i hele sit store rige, så han kan få nogen skatter ind. Det er derfor, man laver folketælling. Men det bliver beskrevet som en del af Guds store frelsesplan med Jesu fødsel i Bethlehem.

Vi hører om hyrderne på marken, det lille barn i krybben, og Josef og Maria, som ikke kunne finde plads i herberget.

Og hvis vi et øjeblik kigger tilbage i Mathæusevangeliet, hører vi om de vise mænd fra Østerland.

Det foregår begge steder i Bethlehem, for at det skulle gå i opfyldelse, som der står skrevet af profeten i Det gamle Testamente, at fra Bethlehem skal der udgå en hersker, som skal vogte Guds folk Israel.

Og juleevangeliet slutter med englenes lovsang til Gud med ønsket om:

"Fred til mennesker."

Vi lader freden sænke sig her i kirken for en kort stund.
Vi sidder tæt og godt, julelysene varmer, og det er dejligt at synge sammen.

- De fleste af os har nok stresset noget rundt for at nå hertil.
Men nu ER julegaverne købt, maden er forberedt, nisserne har holdt deres indtog i stuerne og juletræet er pyntet.

Så nu lader vi freden sænke sig et øjeblik...
Det er ikke sikkert, at den fred, der kan sænke sig i os er den fred man føler, når man tilfreds kan glæde sig over veludført arbejde....
For måske fik vi ikke bagt så meget som vi havde tænkt os, og ikke hygget så meget som vi havde ønsket, og måske gjorde det ene eller det andet, at vi ikke fik så god en december, som vi gerne ville.
Alligevel kan vi lade freden sænke sig nu - også om det så ikke for alle er den veltilfredse fred, men måske en fred midt i det hele.

Da dommerkomiteen havde fundet frem til vinderbillederne blev der lavet en udstilling.
3. præmie gik til et smukt billede af nogle majestætiske svaner, der svømmede mellem åkander på en spejlblank sø. Ind over søen hang nogen birkegrene, der spejlede sig i vandet. - Fredfyldt og idyllisk.

2. præmien gik til et smukt snelandskab hvor der skinnede et varmt lys ud fra et gammelt snedækket træhus. En række fugle sad på et hegn og en kane kørte op mod huset. - Fredfyldt norsk idyl for alle pengene.

Under vinderbilledet hang et skilt med "1. præmie" Folk kiggede forundret på billedet og overvejede om de havde misforstået et eller andet - eller om der måske var sket en fejl.
For billedet passede slet ikke med resten af udstillingen.

Det var et billede af et vandfald.

Vandet kastede sig voldsomt ned mellem klippefremspring i bjergvæggen og skumsprøjtet stod i en dampende tåge op fra dybet. Smukt - ja, men:

FRED?

Skulle det billede forestille fred?

Men når man gav sig tid til at standse og se nærmere på billedet, opdagede man noget.

Juleevangeliet har lydt i hundredvis af år - i hundredvis af år er det blevet forkyndt, at julenat kom freden til jorden. Og i alle de samme
hundreder af år har der været krig og vold og grusomhed i verden.
- Og nu - i dag - lyder det igen: Frygt ikke - se jeg forkynder jer en stor glæde - Fred til mennesker med Guds velbehag - ...Og verden er ikke blevet et smule bedre.
Ja, i det her efterår er der endda mange, der har følt, at den er blevet værre.

Fred til mennesker...

Er det et troværdigt budskab?
Eller skal vi konstatere, at det bare var en drøm - og derfor lukke kirken og holde os til nisserne?

Ja, hvis det var fred i betydningen "norsk juleidyl", vi forkyndte her i kirken, så kunne vi godt lukke butikken - for sådan ser verden kun ud i små bidder. Det ER der, og det er vidunderligt og det kan gøre en godt inden i.
Men idyllen holder aldrig så længe. Vi kan ikke overleve på idyl.

Men det ER heller ikke dét, der er budskabet.
Julens budskab er netop, at freden er kommet til verden, som en fred midt i verden. Som fuglen midt i vandfaldet. Freden er kommet midt ind i verden
som den faktisk er - midt i al dens skønhed, men også midt i dens værste ondskab, eller dybeste sorg.

Dén fred, er en fred, der kommer af, at vi har et sted at høre hjemme.

Vi har et sted at høre hjemme, hvor vi kan være som vi er - hvor vi kan give slip på facaderne, på pænheden, på vore krav til os selv...... give slip og lade sorgen eller glæde komme over os, som livet nu er til på forskellige tider.

At høre hjemme er at have et sted, hvor vi kan være trygge, fordi vi ikke skal leve op til noget for at blive elsket, men hvor vi er elsket, som dem vi er.
Ingen fred hviler man så godt i, som den at føle sig elsket, som den man er.

At høre til er at have et sted, hvor livsmodet gror. - Hvor håbet tændes.
Et sted hvor vi bliver holdt fast på, at livet er livet værd - også når det er svært.

Dét sted er ikke et bestemt geografisk sted - det sted kan vi finde hvorsomhelst, fordi Gud julenat kom til os - og aldrig forlader os igen.

Derfor er der en birkegren at sætte sig på midt i vandfaldet - hvor som helst vi får brug for det.
Fred - Midt i virvaret.

Vi har et tilhørsforhold. Vi står ikke alene i vores liv - vi er ikke alene
med glæden og ikke alene med sorgen eller kampen mod alt det, der ødelægger livet.

"Se, jeg forkynder jer en stor glæde . I dag er der født jer en frelser. "
Ind i den mørke stald - og til hyrderne på marken - ind i mørket kom Gud til os mennesker.

Derfor har vi hjemme et sted, og derfor har vi adgang til en fred, der åbner for den dybe, ægte glæde. Glæden ved at være til, være elsket - og elske.

Og så kan vi måske også åbne for glæden ved julelys og kræmmerhus - nisser og julehjerter - glæden ved julemad og godter, gaver og juletræer.

Glæden ved freden og glæden ved glæden!

"Fred over jorden
menneske fryd dig
os er en evig frelser fød"

Glædelig jul