Udskiftningen i Øster Velling
Med udskiftning menes udskillelse af de enkelte ejendomme af et landsbyfællesskab. Efter små tilløb var det forordningen af 23. April 1781, der lagde grunden til en almindelig udskiftning. Enhver lodsejer kunne herefter kræve jorder, han havde fælles med andre, udskiftede, således at hans jord kom til at ligge samlet på et eller højst 2-3 steder.

I forbindelse med udskiftningen fulgte ofte udflytning af gårde fra landsbyen. Denne landboreform, der gav plads for den enkeltes initiativ, banede vejen for nye og bedre driftsformer inden for landbruget.

Alligevel gik det trægt med udskiftningen. Det skyldtes vist mest usikkerhed med, hvem der skulle betale de store omkostninger, som var forbundet med den omfattende reform, frygt for at skulle flytte fra byen med dens fælleskab og ud på marken og frygt for at få tildelt for dårlig jord i udmarkerne, hvor man aldrig havde kørt gødning ud. Derfor lavede man mange steder hel eller delvis stjerneudskiftning.

Udskiftningen i Øster Velling var en typisk stjerneudskiftning, hvor ingen gårde blev flyttet ud. Kun en lille spids af jorden nåede ind til gårdens bygninger. Den store brede del lå langt uden for byen. I sin bog: Når hver fik sin lod, 1985, skriver Klaus Thingholm Kristensen om udskiftningen i Middelsom herred 1770-1800.

Han skriver her om udskiftningen i Øster Velling, hvor Ulstrup havde en gård og et hus, at det var den eneste partielle udskiftning i herredet. I indberetningen af 1785 oplyser ledelsen af Ulstrup gods, at ingen ønskede byen udskiftet. Indberetningen fra byens præst, Berg, har karakter af en større afhandling. Berg indleder med at berette om bondens frygt for at blive forfordelt ved en udskiftning, men også om den jordgerrighed bønderne udviste. Et træk, der fik Øster Vellings beboere til i 1781 at forlange præstegårdsjorden udskiftet af det øvrige fællesskab. Da præsten gjorde dem opmærksom på, at han derved ville blive snydt for noget jord, frafaldt de forlangenet. Da forordningen af 23/4 1781 senere på året blev oplæst og bønderne erfarede sikringen af beneficeret jord, afviste de at ville udskifte med præstegården. Berg ville gerne gennemtrumfe sin ret til udskiftning, men bremses ifølge indberetningen, af mangel på landmålere og af frygt for, at jorden skulle blive liggende for længe ugødet. Hans alder, 73 år, forhindrede ham også i at starte udskiftningen, fordi han ikke mente at kunne få noget ud af denne bekostning. Men hvis kongen ville forlange den beneficerede jord tvangsudskiftet, så
skulle jeg gerne ej vægre mig ved at gøre min andel til denne så sær nyttige indretning…

Da byen blev udskiftet i 1789 var det alene møllen ( der var selvejet), Ulstrups gård og præstegården, derimod ikke Asmild Klosters 15 gårde, der udskiftedes. Hvem der forlange udskiftningen vides ikke. 2 måneder efter åstedsforretningen i august 1789, ansøgte Asmild Klosters bønder om at få deres jord udskiftet mellem mand og mand. Ansøgningen godkendtes af godsets ejer, kancelliråd Schow. Under forhandlingerne på åstedsmødet, var der en mindre strid imellem Schow og den nye præst, Monrad, uden at sagen blev afgjort ved denne forhandling.

Ved den første udskiftning af Øster Velling i 1789, hvor Ulstrup ejede 1 gård og 1 hus på i alt 8,22 td. htk. Ager og eng, var Ulstrups andel af opmåling og åstedsmøde 29,66 rd. Det vides ikke, hvorvidt fæsterne blev pålagt en betaling.
Karl Erik Jensen.

Tilbage til Øster Velling sogn