I forbindelse med udskiftningen fulgte ofte udflytning af gårde fra landsbyen. Denne landboreform, der gav plads for den enkeltes initiativ, banede vejen for nye og bedre driftsformer inden for landbruget.

Alligevel gik det trægt med udskiftningen. Det skyldtes vist mest usikkerhed med, hvem der skulle betale de store omkostninger, som var forbundet med den omfattende reform, frygt for at skulle flytte fra byen med dens fælleskab og ud på marken og frygt for at få tildelt for dårlig jord i udmarkerne, hvor man aldrig havde kørt gødning ud. Derfor lavede man mange steder hel eller delvis stjerneudskiftning.

Da byen blev udskiftet i 1789 var det alene møllen ( der var selvejet), Ulstrups gård og præstegården, derimod ikke Asmild Klosters 15 gårde, der udskiftedes. Hvem der forlange udskiftningen vides ikke. 2 måneder efter åstedsforretningen i august 1789, ansøgte Asmild Klosters bønder om at få deres jord udskiftet mellem mand og mand. Ansøgningen godkendtes af godsets ejer, kancelliråd Schow. Under forhandlingerne på åstedsmødet, var der en mindre strid imellem Schow og den nye præst, Monrad, uden at sagen blev afgjort ved denne forhandling.