Lars Vidriksen |
Lars og Maries børn |
|
Lars Vidriksen er min ane nr. 32, 40 og 56. Han er altså min tip-tip oldefar 3 gange. Men det er en længere historie. Lars Vidriksen
blev født i Solskov i Øster Snede sogn. Det ligger i Nørvang
herred lidt nord for Vejle og vest for Hedensted lige ved motorvejen.
Her boede de nu ikke ret længe - fra o.1766-72. Forældrene Vidrik Pedersen og Else Larsdatter er født o. 1732 og o. 1738. Men det er endnu ikke lykkedes at finde ud af, hvor de stammer fra. Der er måske et slægtskab med Vidrik Thomsen, skrædder i Hedensted. Hans kone bar sønnen Henrik til dåben i 1772 og de fik selv en dreng døbt med navnet Henrik. Mellem 1772 og 75 flytter familien til Kærbølling huse i Bredsten sogn. Det ligger i Tørrild herred nogle få km. vest for Vejle. Her fik Vidrik Pedersen et husmandssted i fæste under godset Haraldskær. Og her blev datteren Karen født. Det kan vel tænkes, at Vidrik Pedersens mor hed Karen. Husmansstedet har (efter senere vurdering i 1830-erne) været på knap 9 1/2 tdr. land og vurderet til 0-2-1-2 1/8. Senere får det matr. nr. 25 og er beliggende i den østligste ende af Kærbølling lidt ovenfor vejen til Haraldskær. 1784 o. den 15. febr dør
Vidrik Pedersen 55 år gl. Han er vel slidt op. Enken Else Larsdatter
er både gammel og skrøbelig og kan ikke fortjene noget, står
der i skiftet efter manden. Hun var 46 år! Og hun havde børnene
hjemme hos sig: Peder på 17 år og Lars på 15. Efter
at det hele var gjort op, så var der godt 4 rigsdaler til hver af
drengene. Enken fik selv 8 rigsdaler. Iøvrigt skulle hun beholde
boet og de udestående penge, som hun skulle bruge til at betale
gælden og husets reparation. Hvad det sidste angår står
der, at huset består af 9 fag som er gamle men skikkelig vedligeholdt
med tækken og klinen. Dog kunne vel til sommer være nødvendig
at ske en reparation forskellige steder anslået til at koste 4 rigsdaler
og 3 mark. |
I tiden fra 1804 til 1830 får Lars og Marie 9 børn. 2 af dem dør som små. Den ældste var Jens Larsen, født dec. 1804, og min ane nr. 16 og 20, nemlig min farfars farfar og min farmors farfar. Han er nok opkaldt efter sin morfar Jens Ejsing. Det er fra ham, vi hedder Jensen. Jens Larsen var også husmand og væver som sin far. Han flyttede en del rundt på egnen - til sidst i Sødover i Nørup sogn, hvor han dør 1891, 87 år gl.
Herefter fik de Jakob Larsen nov 1807. det var ham, der overtog husmandstedet i Kærbølling efter sin far Lars Vidriksen. Jakob Larsen boede her hele sit liv og døde 1885, 78 år gl. Nr. 3 var Laust Larsen f. jan 1812. Han blev også husmand og væver og døde i Harresø i Givskud sogn i 1875, 62 år.gl. Men det er en lang historie. I 1977 er der udarbejdet en slægtsbog af Slægtsarkivet v. G.F. Sørensen, Viborg, om hans slægt "Slægten Damkiær", opkladt efter Laust, som var den første i slægten med det navn. Det er også min slægt. Laust var nemlig min mormors farfar, ane nr. 28. Herefter fik de Vidrik Larsen, født marts 1814. Også han var husmand og væver på Sødover mark i Nørup sogn. Han døde 1896 i Øster Åst i Lindeballe sogn, 81 år gl. som aftægtsmand hos søsteren Else Larsdatters søn Tomas Peder Pedersen. Else Larsdatter, født sept 1817, blev gift med Peder Thomsen i Givskud. De boede en tid hos broderen Jakob i huset i Kærbølling. Og Peder Thomsen var også væver. 1821 fik Lars og Marie tvillinger: Birthe og Hans. Drengen døde efter 8 dage. Birthe
Larsdatter, født marts 1821, kommer ud at tjene
forskellige steder. Hun blev konfirmeret 1836 i Bredsten. Herefter tjenestepige
hos Joh Pedersen i Hørup, Jelling sogn, 1840 er hun 18 år
og tjenestepige hos gårdmand Peder Sørensen Munkholm, Høxholt
by i Hover sogn. Herefter kom hun til Nørup 19 år gl. og
blev tjenestepige hos sin bror Viderik Larsen i Soedover, og på
Engelsholm. Den 1. maj 1843 er hun 22 år gl. og har været
tjenestepige på Engelsholm og rejser nu til Højen sogn med
et godt skudsmål. Hun kommer imidlertid slet ikke til Højen
men - 1843, den 12. Juni(!) kommer hun til Vinding sogn og tilbage til
Nørup, 22 år gl. og Bondepige hos sin bror Viderik Larsen,
Soedover, og hos Niels Peter Laursen, St. Lihme.CV
|
|
Til gengæld
er det vel dem, som blev alene om alt arbejdet. Ved 2. og sidste skiftesamling 24. maj kunne hun på grund af svaghed ikke selv møde op på gården (Haraldsjær). Allerede et par år før i 1782 skriver præsten i kirkebogen: Dom. exaudi blev Sweerts traktat "Guds Raad til Salighed" tillagt Vidrik Pedersens svage kone af Kierbølling (44 år) eftersom hun formedelst vedvarende sygdom formenes at kunne komme i Herrens Hus. Hun døde dog først 20 år senere i 1802, 64 år gl. Den ældste søn Peder Vidriksen rejser snart hjemmefra - formodentlig efter sin konfirmation i 1785. I 1798 er han 32 år og kommet til Øster Starup, hvor han den 6. okt. bliver gift med Hans Knudsens datter Mette. Hun dør marts 1811 33 år gl. De fik 5 børn, hvoraf i hvert fald én døde som lille. Allerede juli samme år gifter Peder Vidriksen sig igen med Jens Nielsen Slotts datter Karen fra Højen, hun var et par år yngre end den første kone og overlevede ham. De fik 7 børn. Hun giftede sig igen med en enkemand nagelsmed Jørgen Christoffersen, som boede i et hus på Starup mark. Peder Vidriksen købte et stykke jord i 1810 og byggede et hus "Klekjærhus", som han solgte igen o. 1840, da han var gået på aftægt. Han døde i 1848 i Øster Starup 82 år gl. Lars Vidriksen, som også blev konfirmeret i 1785 blev snart alene om alt arbejdet. Og allerede 2 år efter den 30. jan 1787 overtager han faderens hus i fæste efter begæring fra han mor "efterdi hun formedelst alderdom og skrøbelighed ikke længere kunne forestå samme". Nu er hun jo også næsten 50 år. Lars Vidriksens originale fæstebrev ligger bevaret på landsarkivet med rødt laksegl og det hele. Han var nu 19 år gl. voksen og væver - sådan betegnes han i folketællingen 1. juli 1787. Måske har han lært det af sine forældre. Og klar til at blive gift. Det må nu være
sket snart herefter, men det er endnu ikke lykkedes for mig at finde vielsen.
Hans første hustru Mette Margrethe Fridrichsdatter
er 6 år ældre end Lars. Så det har nok ikke været
så attraktivt med det fæste og med den svagelige svigermor
boende i det lille hus. Hun dør allerede i 1791 i maj 30 år
gl.En udøbt søn blev begravet 18. april 1790. Så måske
er hun død i barselsseng - og altså barnløs. Ved opgørelsen
after hendes død var der kun lige det allernødvendigste.
Det kan være at svigermoderen havde det meste i behold. Blandt de
få redskaber var 1 "set pektøi". Så manden
har vel pikket brosten for folk. De samlede værdier var 14 rbdlr
5 mark og 8 sk. |
Mette Larsdatter bliver født juni 1823. Hun bliver væverpige og gift med Peder Sørensen, husmand i Give. Til sidst fik de en datter i april 1829 Karen Marie Larsdatter, som døde i 1831 2 år gl. |
|
Ifølge folketællingen
1801 den 1. febr. bor Lars Vidriksen stadig sammen med sin mor. Han er nu
33 år og separeret fra sin kone. Og han er stadig væver og husmand. Der var nu ikke nogen væv med i skiftet efter hans kone. Men den har måske stået inde hos hans mor. Der var en gammel vævle med tilbehør i skiftet efter hans far. Og separationen og den "anden" kone! Det har været plat umuligt at finde noget som helst om det. Jeg tror ærlig talt ikke, det har noget på sig. Tællingsmanden har nok ikke været klar over, at hans første kone var død. Men så i 1804 er han Dannemand og bliver gift den 3. marts med
en pige af Ballegaard i Bredsten sogn Jens Eisings datter Marie.
Nu gik det fremad for Lars. Hans mor var død i april 1802. Den 24. marts 1829 købte Lars til selveje selve huset af agent
N. Nyholm ejer af Haraldskær for 200 rbdl. sølv. Det ser ud til, at han også har haft matr. nr. 26 ved siden af på næsten 14 tdr.land (0-6-0-1 1/2), som benyttes af Jens Rødding - "en bebygget hovedlod i marken nordøst for byen, en agerlod sammesteds sydvest for huset og en bedre englod østen for byen" og med ret til tørveskær. Det ser ud til, at han har fået stedet arbejdet op ved tålmodighed og hårdt arbejde. Han har jo også kunnet lidt af hvert. 1834 ved folketællingen
den 18 febr. er han stadig husmand og væver og 66 år. |
||
Efter at have solgt
huset i Kærbølling i 1838 går Lars og Marie på
aftægt. Først rejser de til Givskud. Det var her sønnen
Laust boede. Måske er de flyttet ind hos ham. I 1845 bor de hos
sønnen Vidrik i Sødover. I 1854 er de flyttet med sønnen
Vidrik til Øster Åst i Lindballe sogn. |
||
Forsiden | ||