Helstrup

Helstrup sogn er beliggende mellem Nørreåen, Gudenåen og Ellebækken. I slutningen af istiden har Gudenåen gået der, hvor Ellebækken løber nu. Som de andre østvente fjorde er vandet fra det nuv. Randers fjord løbet mod vest væk fra Isen gennem Ellebækken ad Nørreåen og med afløb til Skalsåen.
I Stenalderen er havet fra Randers Fjord nået helt op til Ellebækken.

Med hensyn til ejerforholdene i Helstrup, så nævnes i 1453 og 1455 en velbyrdig Mand Las Jonsen af Helstrup. Fra 1473 nævnes Johan Pors i Helstrup. 1482 pantsatte han en gård i Helstrup til bispen i Århus, men boede også 1483 i Helstrup. Det er vel også ham, der som Pors i Helstrup nævnes frem til 1488.

Efter branden i Helstrup 3. maj 1869, hvor anneksgåden lige overfor brændte, byggede man en ny skole 1873 på grunden med bolig for en gift lærer, nu Helstrupvej 44.
Her var der så skole indtil skolen stoppede og den sidste lærer Anna Nielsen flyttede med børnene til Stevnstrup skole.

En af de få ting, der stadig fungerer i Helstrup er forsamlingshuset, som blev bygget år 1900, der hvor gården Martinsminde havde ligget. Den var flyttet ud på Gl. Silkeborgvej nr. 4 "Helstrupvang". Forsamlingshuset, som i tidens løb er udvidet og moderniseret, er velholdt og bruges flittigt til møder, familiefester og mindesammenkomster efter sognets døde.

Tidligere har der været 2 købmænd på Helstrupvej nr. 21 og 48, en slagter på nr. 23 og telefoncentral opr. på nr. 50 og senere flyttet til nr. 19, hvor den fungerede indtil centralen blev automatiseret.

Til sidst lidt om gårde og huse i Helstrup. Men først lidt om den berømte eller berygtede ildebrand i Helstrup den 3. maj 1869. Ved den lejlighed brændt 3 gårde og 5 huse forneden midt i byen.

De 3 gårde, som brændte, var matr. nr. 5, 4 og 2.

Matr. nr. 2 kaldtes "Annexgaarden" og tilhørte opr. præsteembedet. Det var her man byggede skole i 1873; nu Helstrupvej nr. 44. Gården er flyttet ud på marken Milskovvej nr. 7, "Skærbækgaard".

Matr. nr. 4 kaldtes "Aneshøi" og lå på grunden ved siden af "Aasagergaard" nu:Syrenbakken 2 og opefter. Gården blev efter branden flyttet ud på marken og fik navnet "Anesminde", nu: Gl. Silkeborgvej nr. 8.

Matr. nr. 5, gården som blev skildt ud fra Helstrupgaard i 1751, blev genopbygget efter branden samme sted, nu Aasagervej nr.1.
Senere kaldet "Hviidsminde" og "Aasagergaard".
De fleste af de 5 brændte huse er forsvundet.
Matr. nr. 16 lå i forhaven til Syrenbakken 1.

Matr. nr. 23 og smedehuset nr. 30 lå på grunden ved siden af Syrenbakken nr. 3.
Og de sidste 2 matr. nr. 14 og 19 lå på den nuværende adresse Åasagervej 4.

Altså alt i alt en pæn klump gårde og huse, som gik op i luer mandag den 3. maj 1869.

Det gamle Helstrup bestod af 12 gårde og 12 huse. I hvert fald gårdene var fra gammel tid fæstegårde under en herregård - her Helstrupgaard.

Helstrupgaard har ligget lige neden for kirken øst for Storegården. I sognet sognet er den formodentlig aldrig blevet kaldt andet end Storegaard.

Helstrupgaard menes af have haft en stor 2-etagers hovedbygning med voldgrave ned mod Ellebækken. Her boede forvalteren af bøndergodset, mens hele herligheden indgik i skiftende godsejeres ejendom. Der har også været anseelige bygninger til gårdens drift.

I slutningen af 1600-tallet omtales "de velædle Rhoders gods i Helstrup" med kaptajn Anders Rhode som ejer.

Et par forvaltere i denne periode fortjener særlig omtale.

En stor næsten helt afslidt sten, der måske oprindelig har ligget i kirkegulvet, lå i mange år på kirkegården. Nu er den rejst opad kirkemuren. Indskriften meddeler, at den er lagt over Laurits Søfrensen Brøgger, der nævnes som den ærlige, agtbare og velfornemme mand, der fordum var forvalter i Helstrup, født 1628, død 1680, og hans hustru Anne Christensdatter, der var født i Vester Velling og døde i Helstrup.

Den næste forvalter er formodentlig deres søn: Jens Lassen, der døde 1727 57 år gl., og blev begravet i Helstrup den 26. december. Han og hans hustru Anne Pedersdatter, der døde 1728, 65 år gl. og blev begravet i Helstrup den 1. juni, har fået deres navnetræk på de to øverste stolegavle i kirken.

I 1720 blev Jens Lassens 2 døtre gift med to brødre: Hans Adolph Høeg, ridefoged på Ulstrup, hvor han var fra 1715-22, og Peder Høeg, herredsfoged i Middelsom herred.

Hans Adolph Høeg overtager Helstrupgaard senest i 1731, hvor han bortfæster den til sin kære broder Otto Friederich Høeg.
1750 blev Helstrupgaard solgt til forvalter ved Fussingø, Chr. Kollin.

1751 bliver gården købt af højædle og velbårne hr. etatsråd de Lichtenberg til Bidstrup. Samme år deler den nye ejer den lille hovedgaard i 2 almindelige bøndergårde: Storgaarden og Aasagergaard, som de kaldes idag. Den gamle gårds stuehus og avlsbygninger blev gjort betydelig mindre, og de nedbrudte materialer blev brugt til at opbygge den nye gård.

Bøndergårdene i Helstrup har som de fleste andre steder hørt under herregården, altså Helstrupgaard og er således er gået med i købet til Bidstrup. I løbet af de næste 100 år er de fleste fæstegårde solgt til selveje. For Storegaards vedkommende er detførst sket i begyndelsen af dette århundrede.

De forskellige gårdes beliggenhed og videre skæbne vil jeg komme ind på senere.

Der har været en helligkilde kaldet "Helligvæld" lige uden for byen ud af Helstrupvej ved nr.4 "Bakkely".

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i sognet. Men der har været en hellekiste, 6 høje og en grav fra den ældre romerske jernalder. En af højene, Jabildshøj, var anselig. I hellekisten fandtes en økse, et lerkar og en del ravperler.
Fra nyere tid er der rejst en sten i anledning af befrielsen.

Herefter vil jeg sige lidt om kirken og skolen.

Helstrup kirke ligger omgivet af gamle kampestensdiger på en banke i kanten af den gamle smeltevandsdal.

Kirken har oprindelig bestået af et romansk kor og skib. Indvendig er den formodentlig velbevaret, mens ydermuren af granitkvadre og skråkantsokkel for det meste er sat om i tidens løb - måske med undtagelse af den østlige ende af nordmuren med de små vinduer. I korets sydmur skimtes et såkaldt spedalskhedsvindue.

I senmiddelalderen er der tilføjet et vesttårn, som senere er delvis nedbrudt igen, og et nyere våbenhus ved nordsiden.

Inde i kirken er der i koret et altermaleri fra o. 1840-50 med Kristus i Emmaus.

Døbefonten er en romansk løvefont med bladornamenter. Der er et lille nederlandsk dåbsfad fra o. 1625 med bukler og drueklaser på randen. Prædikestolen er i renæssance stil med årstallet 1609
Klokken er uden indskrift fra den senere middelalder. Den er ophængt i en klokkestabel på kirkegården, men har vel hængt i tårnet, indtil overbygningen blev revet ned.På kirkegården er blandt mange andre begravet politikeren Søren Kjær i 1893.

Helstrup skole var oprindelig annex til Øster Velling. Fra 1741 henvistes børnene herfra til Grensten skole. Senere, ca. 1818, byggedes en hjælpeskole i Helstrup foran skrænten op til Helstrupvej nr. 17 på det sted, hvor der nu er opstillet 2 genbrugscontainere. Denne skole havde bolig for en ugift lærer indtil 1873.

En af de lærere, der boede her, var den senere landskendte folkemindesamler Evald Tang Kristensen, der som 17-årig flyttede ind på skolen i 1863 og gjorde tjeneste dér indtil 1866. I sin bog Minder og Oplevelser fortæller han udførligt om sit liv og virke i Helstrup, og om, hvor lidt plads han havde at gøre med.

Forgængeren i embedet fra 1858-63 kunne også mere end sit fadervor. Han var uddannet væver. Og så kunne han lave pengesedler. I 1829 var han blevet arresteret for seddelfabrikation og dømt fra ære og liv, i 1831 hensat i Viborg tugthus men på kongens nåde løsladt i 1835.

Så vidt vides har han ikke lavet pengesedler, mens han var lærer i Helstrup men han var god til at tegne og digte vers, f. eks. ligvers.
Man var dog efterhånden blevet træt af i Helstrup at have en tugthuskandidat til lærer.

Matr. nr. 5, gården som blev skildt ud fra Helstrupgaard i 1751, blev genopbygget efter branden samme sted, nu Aasagervej nr.1.
Senere kaldet "Hviidsminde" og "Aasagergaard".
De fleste af de 5 brændte huse er forsvundet.
Matr. nr. 16 lå i forhaven til Syrenbakken 1.

Matr. nr. 23 og smedehuset nr. 30 lå på grunden ved siden af Syrenbakken nr. 3.
Og de sidste 2 matr. nr. 14 og 19 lå på den nuværende adresse Åasagervej 4.

Altså alt i alt en pæn klump gårde og huse, som gik op i luer mandag den 3. maj 1869.

Der er 4 gårde i Helstrup, som stadig ligger dér, hvor de har ligget de sidste 200 år.

Matr. nr. 5 "Aasagergaard" tidl.
"Hviidsminde".

Matr. nr. 6 "Storgaard" tidligere kaldet Helstrupgaard.

Matr. nr. 7 "Vestergaard" nu Elbækvej 3, og

Matr. nr. 8 Elbækvej 1.

Hvis man går herfra op gennem byen skal man tænke sig tre gårde på venstre hånd:

Matr. nr. 10 "Kringelgaard" på parcellerne Helstrupvej nr. 17-21. Gården er flyttet ud på marken Gl. Silkeborgvej nr. 2 "Helstrup Østergaard".

Matr. nr. 11 "Toftegaard" på parcellerne Helstrupvej 23-25. Måske er nr. 25 resterne af det gamle stuehus.
Gården er nu flyttet ud på marken Gl. Silkeborgvej nr. 1.

og, idet jeg ser bort fra Gl. Silkeborgvej, kommer vi til den 3. gård
matr. nr. 12 på området, hvor der nu er vindmøllefabrik - eller måske har den ligget dér, hvor der nu er vej. Denne gård er også flyttet ud på marken på Gl. Silkeborgvej nr. 6 senere kaldet "Helstrupgaard".

Gårdene på den anden side af Helstrupvej har jeg været inde på. Men lige bag ved forsamlingshuset oppe på bakken mod øst har der ligget en stor gård matr. nr. 13 "Hedegaard". Den er flyttes ud på marken Gl. Silkeborgvej 10 og hedder nu "Vidtskue".

Lidt længere mod øst omtrent hvor Syrenbakken ender har ligget gården matr. nr. 9, som går ud til landevejen til nuværende matr. nr. 9g på Silkeborgvej nr. 3. Gården matr. nr. 9 er så vidt jeg kan se ikke flyttet ud. I givet fald så kunne det være "Marienlyst", Milskovvej nr. 5, som har matr. nr. 9b, eller Åasagervej 6, som har matr. nr. 9c. Men gårdens jord er ellers lagt under forskellige gårde. Således er hovedparcellen matr. nr. 9a lagt under matr nr. 5 "Aasagergaard".

For en ordens skyld skal jeg vel også nævne matr. nr. 1 "Præsteengen", som stadig ligger udelt og ubebygget bag ved sportspladsen. Den hørte under præstegården i Øster Velling men blev afhændet i 1880 til gårdejer Chr. Lassen, Vester Velling, sammen med 9 parceller i Øster Velling sogn.

Efter Chr. Lassens død i 1903 overtager sønnen Lars Christensen gården i Vester Velling samt det meste af det tidl. præstegårdsjord, hvor hans søn i 1936 opfører "Elbækgaarden", mens datteren Ane Christensdatter og svigersønnen Rasmus Hvid Nielsen fra Helstrup overtager resten, der også omfatter præsteengen i Helstrup. Og i 1903 opfører han "Ravnholt". Herefter hører "Præsteengen" altså under "Ravnholt".

Lad mig slutte her med nogle få linier fra Evald Tang Kristensens erindringsbog om Helstrup. Han skriver:
"Jeg har i mit lange liv ikke nogen sinde, i hvor jeg har været, truffet så velvilligt et folkefærd som Helstrupboerne i det hele taget. Og jeg har da heller aldrig levet så lykkeligt et liv, kan jeg godt sige, som i de tre år, jeg tilbragte der. Jeg tænker endnu tit tilbage på den tid med velbehag. Der var sådan gammeldags enighed imellem folkene, og imod mig viste de en ret enestående velvilje. Jeg var endnu meget ung, og jeg var ikke meget slskabelig anlagt, var endog ret syg i lang tid, men det tog man på bedste måde.

I modsætning til befolkningen i den østlige del af Middelsom Herred var Helstrupboerne og folkene der i egnen overhovedet mere højstammede og med mere regelmæssige ansigter. Især kvinderne var ret kønne, og børnene også pæne af skabning. Over hele befolkningen var der udbredt en hel del renligheds- og ordenssans, der gjorde det helt behageligt af aflægge besøg i deres hjem. Men jeg skal samtidig udtale, at der ikke hos dem fandtes mange åndelige interesser, så samtalerne med dem ikke gav synderligt udbytte i sjælelig henseende. Som landmænd betragtede var de sikkert meget dygtige efter den tids mål, og de havde udmærkede kvægbesætninger, især dog af heste, som de særlig lagde vægt på. Jeg har aldrig set så smukke heste som deres."

Og med disse ord fra Evald Tang Kristensen vil jeg gerne slutte denne gennemgang af Helstrup sogns historie.
Nu vil jeg give ordet til Langå Lokalarkiv, som vil vise jer nogle billeder fra Helstrup.

Karl Erik Jensen.

PS: Foredrag i Helstrup forsamlingshus