Stevnstrup
i
Grensten sogn har hørt under Middelsom herred og Halds amt.
Middelsom er landet mellem de to åer
Nørreåen og
Gudenåen.
Stevnstrup bestod af 11 gårde 2-3 huse eller
boel, en
smedie og kroen i Fladbro.
De to gårde længst mod vest og det lille hus
ved siden af
hørte i 1718 under Ulstrup gods, senere under Bidstrup, medens
resten hørte
under Frisenvold.
Vi ved stort set også, hvem der har boet i
Stevnstrup.
Kunsten er at placere de forskellige familier i de huse og gårde,
som fandtes
dengang. Det er ikke så let. Men vi vil gøre forsøget.
Der har været 3 dobbeltgårde. Folk boede
gerne så tæt
sammen som muligt. Det var svært at værge sig mod indbrud og
overfald. Især om
natten. Man kunne jo ikke låse af. Til gengæld var straffen for
indbrud og vold
ekstrem hård.
Vi vælger at bygge på Christian den 5.
Matrikel fra 1688.
Her er der også 3 dobbeltgårde med navne på fæsterne. Så er vi
næsten halvvejs.
Resten tager vi efterhånden, som vi når frem.
Matrikelnumre er fra den nugældende Matrikel
1844, som
bygger på udskiftningen o. 1790.
Adresser er gader og husnumre fra i dag.
Gårdene havde sjældent et navn dengang. Kun
to i
Stevnstrup. Men det gør det mere spændende at have navne på
gårdene. Så dem
laver vi selv.
Vi begynder vores tur gennem byen fra vest.
Den første
gård vi møder, havde ikke noget navn. Så den kalder vi
Gården matr. Nr. 2, Randersvej Nr.88b (tidl.
Silkeborgvej
5);
Slægten Birch
sad tungt på den gård i henved 100 år. Det var lidt af et
familiekollektiv.
Niels
Sørensen Birch
(o. 1638-1721) var fæster af gården i 1688.
Niels Sørensen Birch var gift med Kirsten
Andersdatter
(o.1665-1713).
Søren
Nielsen
Birch *1) gift 1706 med Anna Thomasdatter Trægaard (-1745);
han overtager
gården efter sin far Niels Birch. Andre beboere på gården er
Christen Birch (o.
1636-1713) Peder Birch (o. 1621-1715) Karen Birches (o.
1623-1725!) og Las
Birche (-1737) og hans hustru (-1737).
Den sidste Birch på gården er sønnen Niels Sørensen Birch (1723-1773) gift 1761 med Maren
Henrichsdatter
(-1769) og 1769 med Maren Jensdatter (o.1742-1782).
Herefter kommer vi til den anden af de to
dobbeltgårde,
som kaldtes
Gården matr.nr. 3 Landsbygaden nr. 43.
Jens Jensen Vestergaard
(o. 1637-1704) var fæster af gården i 1688. Hans hustru er død
før 1701.
Sønnen Jens
Vestergaard (-1736) og Maren Christensdatter (o.1677-1717)
tager over og
deres søn Peder Jensen
Vestergaard
(o. 1703-1778) gift 1736 med Johanne Pedersdatter Koch (o.
1710-1799) fra
Vellinggaard. Herefter følger Jens og Peder og Jens osv. frem til
1905.
Den næste gård i rækken kalder vi
Gården matr. 8 Landsbygaden nr. 31.
Folkene på gården dengang kaldtes Fisker.
1688 har vi Anders
Andersen Fisker. *2.
1711 har vi Jens
Andersen og Margrethe Pedersdatter (o.1692-1718).
1719 Jens
Jensen
Fisker gift med Kirsten Mortensdatter og
1720 gift med Kirsten Mogensdatter Bøeg.
1738 er det slut med dem og Fisker i det
hele taget på
den gård.
I gårdens arkiv findes et fæstebrev fra
1739, hvorefter
Jens Jensen Høeg overtager fæstet efter Jens Jensen Fisker, som
formedelst
Armod og fattigdom, paadragne restancer og hans livets slette
levemaade har
måttet forlade gården.
Herefter skal vi en tur op til
De såkaldte trædegaarde.
Man kan stadig liste op bagom
forsamlingshuset forbi
Bymarksvej 12 hen til børnehaven.
Her omtrent har der ligget 2 dobbeltgårde.
De lå så tæt,
at man kun lige kunne gå imellem dem.
For 300 år siden var Thomas
Pedersen Trægaard fæster af den ene af gårdene. Herefter
hans søn Mogens og
dennes søn Thomas. De bliver alle kaldt Trægaard.
2 gange ser man et e
puttet ind:
Træegaard. Det ser man ellers tit: Hustrue, Høeg og Fladbroe, uden
at der
ændres ved betydningen.
Men Trægaard er lidt kedeligt. Så det må der
gøres noget
ved. Og her tror jeg, at det nævnte e hjælper fantasien på vej. På
den måde
opstår de forskellige myter.
Den ældst kendte myte er Trædegaardsmyten. Man sætter et d ind foran e-et og
giver Thomas
Trægaard øgenavnet ”Trædegaard” – det er noget med kiv og strid.
Efterhånden
udvides det til at gælde begge ”Trædegårde”; altså gårde, som går
op i kiv og
strid. Det er alt sammen noget, som er gået fra mund til mund. Det
er efter min
mening en uskik at give folk øgenavne. Men det er der nok ikke
noget at gøre
ved.
Den anden myte, som nemt kan blive ligeså
sejlivet som
Trædegaardsmyten er: Træejgaardsmyten
eller tregaardsmyten.
Man sætter et j ind
foran gaard.
Altså: Præsten har helt misforstået Thomas
Pedersens
navn, når han 17 gange i kirkebogen skriver Trægaard. Han forstår
slet ikke det
lokale sprog. Når de lokale siger træ, så mener de tre - altså Tregaard.
Ideen er, at der skal have været tre gårde
på det sted.
Så Thomas Tregaard bliver ham med de tre gårde.
Det minder lidt om Lille Klaus, som sagde
hyp alle mine
heste, selvom det kun var den ene af de fem heste, som var hans
egen.
Tværtimod viser Frederik den 3.s matrikel
1664, at der
kun er 1 gaard til deling. Christian den 5.s matrikel i 1688 har
også kun 1
gaard, hvoraf Trægaard udgør 1/3 deel.
Thomas Trægaard døde i 1718. Omkring 100 år
efter hans
død bliver der etableret en ejendom ved siden af de to gårde på
adressen
Bymarksvej 12 med jord i Fladbro. Den kan kun lige akkurat kaldes
en gård på
den tid. Tidligere ville den nok kaldes en halvgård. Men det er mig
ubegribeligt, at det kan have
noget med Thomas Trægaards navn at gøre.
Vi begynder med den anden af de 2
dobbeltgårde, som ikke
havde noget navn før efter branden i 1905.
I 1906 købte Lauritz Andersen Laursen Munk
gården og
genopførte den på sin nuværende plads Munkholmvej 5 og kaldte den
Gården matrikel nr. 5 Bymarksvej 12z.
1688 nævnes som fæster Anders Jensen.
Anders
Jensen
døde i 1686. Så navnene på fæsterne i Matrikel 1688 må være
indhentet nogle år
forinden.
Anders Jensens enke Else Mogensdatter døde i
1697.
Deres børn: Jens Andersen, Kirsten
Andersdatter
(o.1673-), Anna Andersdatter (o. 1675-), Maren Andersdatter og
Karen
Andersdatter.
(D)Maren Andersdatter (o. 1661-1731) bliver
gift med Germand Nielsen Høeg
(-1743) fra
Toftegaard, som overtager fæstet her på Munkholm.
Deres søn Niels
Giermandsen Høeg (o. 1696-1761) gift 1. gang med Dorthe
Jensdatter (-1739)
og 2. gang 1741 med Birgitte Jensdatter.
Birgitte Jensdatter gifter sig igen 1762 med
Peder Rasmussen
(1729-88) ældste søn
fra Bjerregaard. Han var nok blevet træt af at vente på at
overtage faderens
gård.
(S)Jens
Nielsen
Høeg (1744-99) fra 2. ægteskab bliver den sidste med navnet
Høeg på den
gård.
Herefter hedder de Huus.
Munkholm har været dobbelt så stor som
nabogården
Gården matrikel nr.9 Bymarksvej 12x.
1688 var Thomas
Pedersen (o. 1650-1718) fæster af denne gård.
1664 var det Peder Povelsen. Måske må man
have lov til at
gætte på, at det var Thomas far.
Tilnavnet Trægaard har vel noget med gården
at gøre. Den
er næppe bygget af træ, da træ allerede dengang var en mangelvare.
Man brugte
bindingsværk fyldt ud med ler.
Måske har der været mange træer på det sted
eller et
meget stort træ. Gården med det store træ eller de mange træer.
Thomas
Trægaard
var gift med Maren Mogensdatter (o. 1647-1731).
Johan(ne) Trægaard (o.1647-1716) er måske en
søster til
Thomas Trægaard. Så navnet Trægaard kan være helt fra hans fars
tid.
Sønnen Mogens
Thomassen Trægaard (-1748) blev gift 1719 med Anne
Nielsdatter fra Øster
Velling og overtog fæstet efter sin far.
Det samme gjorde (S)Thomas
Mogensen Trægaard (o.1720-96) gift med Kirsten Pedersdatter.
Herefter hedder de Hvid på den gård indtil
branden i
1905.
Efter branden blev gården flyttet op på
vejen til
Grensten på adressen Grenstenvej 49.
Herefter smutter vi ned til Landsbygaden
igen og når frem
til Kjeldtoften. Her ved indgangen til Kjeldtoften lå det tredje
hold
dobbeltgårde. Den første, vi når til, er blevet kaldt
Gården matrikel nr. 12 Landsbygaden 19.
Anders
Nielsen
er fæster af gården både i 1664 og 1688.
1705 møder vi Peder
Rasmussen (o. 1656-1726) og hustru, som hedder Maren
Rasmusdatter (o.
1658-1727). De efterlader sig 2 sønner Rasmus Pedersen og Jens
Pedersen.
Gården overtages af den ældste søn Rasmus Pedersen gift 1727 med Kirsten Pedersdatter
Hviid (-1743),
datter af Peder Hvid, og 1743 med Maren Thomasdatter (o.1713
-1789).
Sønnen Thomas
Rasmussen af 2. ægteskab overtager gården omkring 1778.
Den ældste søn fra 1. ægteskab Peder
Rasmussen(1729-88) var
allerede i 1762 smuttet til Munkholm. Han var nok blevet træt af
at vente på at
overtage faderens gård.
Overvejelser over
fæstere/ejere af
Bjerregaard og Møllegaard
Der er en del rod med matrikelnumrene 12, 4
og 6.
HKS 1758 angiver, at Rasmus Pedersen og
Niels Jensen Høeg
hører sammen. Det samme angiver det gamle udskiftningskort med
tilføjelser
(1815-59), hvor mat 12 og 6 er bygget sammen. Det må da vist være
en
misforståelse. På kort fra 1859 hører mat 12 og mat 4 sammen. Og
sådan går det
fremdeles.
Men hvem hører til den enkelte gård? Her er
det en god
gammel øvelse at stille de forskellige lister/jordebøger/HKS op
ved siden af
hinanden og ved hjælp af lineal eller lignende at pejle sig frem
til, hvem der
hører til hvilken gård. Fra 1758 til 1844 har vi 10 sådanne
lister. Dem sætter
man så sammen på de enkelte matrikler. På den måde får man en
beboerrække for
hver matrikel. Man starter med det, man véd, nemlig Matrikel 1844.
Herfra går
man så tilbage.
Mat 12 har fra 1844 Søren Larsen, Lads
Pedersen og Thomas
Rasmussen og Rasmus Pedersen.
Mat 4 har fra 1844 Rasmus Pedersen Hvid
(møllebyggerens
far), Peder Rasmussen, Peder Jensen og Jens Pedersen.
Det er lidt af et puslespil. Men når alle
matrikelnumrene
er på plads, burde det være let at se, hvis der er noget helt
galt.
Mat 12 ser ud til at være lige ud af
landevejen. Mat 4 er
lidt vanskeligere. Her ender vi med Jens Pedersen. Men vi mangler
en
forbindelse tilbage til 1688.
Den anden af de to dobbeltgårde, som var
bygget så tæt
sammen, at der kun var en bræddevæg mellem dem, har aldrig haft
noget navn.
Omkring 1870 byggede den daværende ejer Thomas
Rasmussen Hviid
(o 1819-1877) en mølle på sin jord på
adressen Møllevej
2x. Efter hans død flyttes gården ned på Oldvejen/Staunagervej syd
for vejen.
Efter en brand flyttes gården over på den anden side af vejen på
adressen
Staunagervej 6 med navnet Staunagergaard.
Men vi kalder den gamle gård
Gården Matrikel nr. 4 Landsbygaden 17.
Kjeldtoften er
opført på ejendommens toft.
1688 har vi Karen
Jensdatter. Hun er formodentlig enke. Hun ses ikke at være
død i den gamle
kirkebog fra 1701. Derfor har vi et hul frem til Jens Pedersen.
1710 har vi i byen Morten
Andersen (o. 1651-1722) og hustru Maren Madsdatter (o.
1651-1717).
Dem anbringer vi her. Morten Andersen
optræder som
vurderingsmand ved skifte.
Herefter Jens
Pedersen (-1769) gift 1726 med Else Giermandsdatter (o.
1692-1775) fra
Munkholm.
Jens Pedersen er halvgaardsmand. Det rimer
godt med, at
hans gård må anses for mindre end
”hovedgården” mat 12.
Hans enke nævnes i HKS 1773 og HKS 1778
sønnen Peder
Jensen (1734-). Herefter hedder de Hvid.
Den næste gård, vi kommer til, har heller
ikke haft noget
navn. Fra 1897-1970 har familien Velling
haft den.
Omkring 1941 flytter Anders
Velling (1902-80) gården ud på Staunagervej 4 ”Porsvang”.
Men vi kalder den
gamle gård
Gården Matrikel nr. 11 Landsbygaden 13.
1688 Anders
Andersen* 2). Han må have været gift med Johan(ne)
Nielsdatter Høeg
(1661-1712) fra Toftegaard.
Hun bliver herefter gift med Jens Nielsen Østrup (1662-1712).
Datteren Mette Jensdatter Østrup (1692-1766)
bliver 1713
gift med Peder Jensen Koch
af
Vissing (-1751).
Sønnen Jens Pedersen Østrup (1723-66)*2)
overtager
herefter fæstet og bliver gift med Maren Sørensdatter (-1773), i
1773 gift med
Anne Pedersdatter (-1780), med Gertrud Rasmusdatter (1738-81) fra
Bjerregaard
og med Magdalene Rasmusdatter (o.1753-89).
Til sidst går fæstet til sønnen Søren Jensen Østrup
(1759-1827). Han blev gift 1791 med Anne Jensdatter (1760-1836)
fra Toftegaard.
Men han opgiver gården og bliver husmand.
Den næste gård er kendt under navnet
Gården matrikel nr. 6 Landsbygaden 9.
1688 betegnes gården som en halv gård med Jens Pedersen som
fæster.
Jens
Pedersen
(o. 1647-1716) gift med Maren Jensdatter (-1736). Jens Pedersen
optræder som
vurderingsmand ved skifte.
Herefter har vi Niels
Jensen Høeg (o. 1696-1770) gift 1742 med Maren Nielsdatter
(-1751) og efter
hende med Ellen Jensdatter (-1780).
Ellen Jensdatter (-1780) bliver 1771 gift
med Michel Andersen Høeg
(o 1737-1819). Han
bliver 1780 gift med Kirsten Olesdatter Bruun (o 1748-1827) fra
Lundagergaard.
Herefter smutter vi over på den anden side
af vejen. Og
den første gård, som aldrig har haft et navn, kalder vi
Gården matrikel nr. 10 Lundagervej 1.
Lundagervej ligger
på gårdens mark.
1688 har vi en halv gård med Christen Mogensen.
*1705 Oluf
Kærsgaard og hustru
*1710 Jens Olufsen
1758 Olle
Jensen
Bruun (o 1709-76) gift med Maren Jensdatter (1715-85)
1778 Olle Jensens enke
1787/HKS1788 sønnen Jens
Olesen Bruun Kjeldsen (1752-1830) gift med Mette Jensdatter
(1759-) fra
Toftegaard.
1810-25 har Christen
Mouritsen ejendommen. Han overtager senere ejendommen Mat
14a og 33 på
adressen Bymarksvej 12.
Herefter fortsætter vi hen til den sidste
gård i rækken,
som senere er kendt som
Gaarden matrikel nr. 7 Landsbygaden 24.
1664 og 1688 Niels
Rasmussen Høg (o 1630-1707) gift formodentlig 1657 med Mette
Larsdatter.
Han er nok det nærmeste man kan komme til
det halve
Stevnstrups bedstefar.
Mat 5
Niels
Giermandsen Høeg
Mat 6
Niels
Jensen Høeg
Mat
11 Mette
Jensdatter Østrup
Mat
20 Jens
Pedersen Koch (oldebarn)
Og sidst men ikke mindst gården her Mat 7 Mette Jensdatter.
1705 Jens
Nielsen
Østerballe (o.1646-1716) gift med (D) Mette Nielsdatter
HKS 1758 Peder
Sørensen af Vissing (o 1693-1775)
gift 1718 med (D) Mette
(Jensdatter) Høgs af Stevnstrup (o 1696-1726)
gift 1726 med
Birgitte
Andersdatter (- 1754)
HKS 1758 (S)Jens
Pedersen (f 1724-1808)
Gift med Kirsten
Mogensdatter
Trægaard (f o.1732-1810).
Både far og søn er altså fæstere af denne
gård.
Huse og bol
Landejendomme
under 1 tønde hartkorn kaldes huse eller bol.
De 2
huse i Stevnstrup får kendt ejer fra vores tid i parentes. Men
den første
ejendom på vores vandring gennem byen er kendt som
Gammelt boelsted
Ejendommen
mat nr. 20 Landsbygaden 28.
Den
ligger ved siden af mat nr. 7 Toftegaard. Jeg antager at det
også er den, som
nævnes først i
1688
Rasmus Nielsen!
Jeg
tillader mig at antage, at Rasmus
Nielsen er ældste søn af manden på nabogården Niels
Rasmussen Høg.
Rasmus
Nielsen er død før 1701. Herefter sætter jeg som fæster på dette
sted hans lillebror
1706 Jens Nielsen Høeg
(-1755). Hans hustru
dør 1762.
Hvis
vi fortsætter mod vest kommer vi til den ejendom, som har været
ejet af Rasmus
og Ane Hougaard.
(Hougaard)
Mat
21 Landsbygaden 30
1701 Peder Jensen Hvid
(-1751) og hustru.
Peder Hvid optræder ved skifteforhandling som vurderingsmand.
Datteren
Kirsten kommer til Bjerregaard og sønnen Jens får Møllegaard.
HKS
1771 Jens Nielsen (o
1732-1810) fra
Munkholm gift 1769 med Anne Jensdatter (1737-1810). Hun er Peder
Hvids
barnebarn.
Vi
smutter over på den anden side af vejen til
(Skrædderens
hus)
Mat
32 Landsbygaden 33
1688 Peder Madtsen
1720 Søren Nielsen, husmand
(måske Søren
Birch).
1722 Jens Simonsen;
indsidder Niels Bøg og
hustru
1743/1762
Jens Sørensen (skal vel være: Jens Simonsen).
HKS
1814/1824/1834
Jens Jensen Simonsen,
husmand i St (61
år) gift med
M1844
Bruger:
Jens Simonsens
Enke/Ane Rasmusdatter
(Bisk)
Mat
19 Landsbygaden 29x
*1713
Jens Andersen Høg (-1744) og hustru
o
1746 Peder Jensen Bisch
gift 1746
med Karen Andersdatter
Herefter
et par ejendomme ejet af
(Samtlige bymænd)
1688
Jens Jespersen, husmand/hiulmand
Smedie: mat 47
Landsbygaden 21
1688
Søren Mogensen, smed
Per Smed gift med Inger
Bøgs (-1747)
Anders
Jensen Smed (- 1765)
Morten
Jensen Smed (o 1728-1786) gift med Kirsten Michels Datter (o
1727-1791)
(Bentsen)
Mat
24 Landsbygaden 7
*1702
Rasmus Bierregaard gift med Anne Andersdatter (o
1639-1702) 63 år
*1711
Morten Rasmussen
Bierregaard (-1719)
43år
*(1713)/1720/HKS1758!
Anders
Giermandsen (o 1688-1773) gift 1720 med Anne Jensdatter
(-1759).
1759
gift 2. gang med Birgitte Christensdatter i Faarup (o 1722-74)
Fladbrohus
Mat
22 Randersvej 75 (tidl. Silkeborgvej 2)
Søren Jensen
Bierring
(o 1669-1712) gift med Karen Madsdatter (o 1679-1724)
Mogens Pedersen gift 1713 med
Karen Madsdatter
Jørgen Andreassen
Fritz
(-1761) gift 1725 med Karen Jensdatter (-1755)
HKS1758
Mogens
Jørgensen
Hov1771/
Hks1778 Mogens Sørensen
Koch (o 1717
– 1783)
Gift 1762 med Anna Michelsdatter (o 1736 – 1810)
Forkortelser:
o=omkring,
cirka
(D)=datter
af forrige
(S)=søn
af forrige
Mat =
matrikel nr.
KTK =
hartkorn
HKS =
hartkornsspecifikation
HOV=
Udtog af General-Hoverireglement
for Frisenvold 1771 28/5
*=kvalificeret
gæt
*1): Niels Birch – Søren
Birch – Niels Birch.
Det
er helt klart rækken af fæstere på den gård fra o. 1688 til
1773.
Men
det har kostet blod, sved og tårer at nå til dette resultat.
Tre
problemer har stået i vejen for at forstå sagens rette
sammenhæng.
Først
vielsen 1706 mellem
Søren Andersen
Birch og Anne Thomasdatter Trægaard.
Dernæst
begravelsen 1745 af
Søren Fiskers
enke Anna Thomasdatter.
Og
til sidst: Hvem er denne Søren
Fisker
og hvor og hvornår er han begravet?
Det
sidste spørgsmål er nok det nemmeste at svare på. At begravelsen
ikke er nævnt
i kirkebogen beviser ingen ting. Præsten kan have glemt at føre
den ind i
kirkebogen.
Det
har været lidt af en øjenåbner at læse pastor Vindings
mandtalsliste til
Ulstrup gods 11. januar 1722: Søren
Birch
1
broder Anders Nielsen
2
søstre Else og Maren
Nielsdatter
m.fl.
Altså:
Søren Birch er Søren
Nielsen Birch.
Hermed
er det nærliggende at konkludere, at Andersen ved vielsen i 1706
skulle have
været Nielsen og Søren Fisker er Søren Birch.
*2): Jens
Østrup på mat 11 har på HKS 1758 samme hartkorn 8-5-0-0 som
Anders Andersen
Fisker på Matrikel 1688. Det skulle altså være samme gård.
Alligevel
vælger jeg at anbringe Anders Andersen Fisker på Fiskergaard
sammen med de
andre Fisker.
Jeg
tror, at HKS 1758 roder med de to Anders Andersen. Vi har også
set, at den
roder med mat 6 og mat 4.
Stevnstrup for 300 år siden.
Dette
er således mit forslag til, hvordan Stevnstrup har set ud for
300 år siden.
Andre
når måske til et andet resultat.
Men
det vigtigste er at komme så tæt på virkeligheden som muligt.