Errare humanum est - det er menneskeligt at fejle.
Men Jesus tog for mig at se fejl i mindst to ting:
1. Valget af disciple/apostle var en fiasko. De svigtede
alle - til sidst.
2. Gudsrigets komme/frembrud før eller evt. snart efter hans død blev ikke til noget. Teologer og andres bortforklaringer og omtolkninger hjælper ikke. Det er stadig ikke - nu næsten 2000 år efter - gået i opfyldelse. Til gengæld skete der andre ting, som gjorde, at folk fik noget at tænke på - hans opstandelse.
3. Måske har Jesus ikke regnet med, at han skulle opstå 3 dage efter sin død, og altså før den almindelige opstandelse.
a. Disciplene havde ikke regnet med det.
Mark 16:
Kvinderne leder forgæves efter den døde Jesus, men en ung mand prøver at berolige dem:" Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det." v.6f.
Det ser bestemt ikke ud til, at de og hans disciple havde regnet med, at han skulle opstå. Og hvis Jesus virkelig havde sagt noget om det, så har de i hvert fald glemt alt om det.
" Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange", v. 8.
Markusevangeliet har ikke høje tanker om dem.
Har I endnu ikke tro?, siger Jesus til dem, kap. 4, v. 40.
Kap.3, v 14-16:"Han valgte tolv, som han kaldte apostle, for at de skulle være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at prædike v15 og have magt til at uddrive dæmoner" .
Faderen til drengen med den onde ånd: "Jeg
sagde til dine disciple, at de skulle drive den ud, men det kunne de ikke".
9,18f.
Der står ellers (6,13), at de uddrev mange dæmoner, og de
salvede mange syge med olie og helbredte dem. Men det er måske først
efter opstandelsen, det rigtig lykkes for dem, se kap. 16. v. 17.
Især er det galt med Peter. Jesus kalder ham "Satan! For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil." 8, v. 33. Peter fornægtede Jesus: "Da gav han sig til at bande og sværge: "Jeg kender ikke det menneske, I taler om!" 14, v. 71.
Judas forråder
Jesus, 14, v. 43-45.
Og til sidst " lod de ham alle sammen i stikken og flygtede",
14,50.
"Men der var en ung mand, som fulgte med ham, kun med et lagen over
sin nøgne krop; også ham griber de fat i, men han gav slip
på lagnet og flygtede nøgen", v.52. Jeg regner med,
at det er fortælleren/forfatteren (måske Markus selv), der
lige skal vise, at han var med, og selv har set det.
De andre evangelister
har lignende lidet flatterende ting at sige om disciplene. Og de er enige
om, at disciplene svigtede til sidst.
"Da lod alle disciplene ham i stikken og flygtede", Matt 26,56.
"Peter fulgte efter på afstand", Luk 22,54. Men han fornægtede
også her, v. 58-60.
Og disciplene glimrede ved deres fravær på Golgata: "Alle
de, som kendte ham, også de kvinder, som var fulgt med ham fra Galilæa,
stod og så alt dette på afstand", Luk 23,49. Hvad var
der blevet af disciplene?
Også i Johannesevangeliet forsvinder de efterhånden - de fleste.
" Simon Peter og en anden discipel fulgte efter Jesus", Johs
18,16. Simon Peter fornægter Jesus: "Er du ikke også
en af hans disciple?" Han nægtede det og sagde: "Nej,
jeg er ikke." v. 25.
Til sidst var der kun én tilbage: "Men ved Jesu kors stod
hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene.
Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede",
Johs 19,25-26. Det skal nok forestille at være fortælleren/forfatteren
(måske Johannes), der lige skal fortælle, at han sandelig
var med og havde set det hele. Men de andre er pist væk.
Fra afsnittet v. 9ff. får vi at vide, at "
da de hørte, at han levede, og at hun (Marie M) havde set ham,
troede de ikke på det." og "han (den opstandne Jesus)
bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde
troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse", v. 14.
Her har Jesus vist glemt, at han selv har fortalt dem, at det ville gå
sådan - eller hvad?
Se kap 8, v. 31.
Matt 28
Også her leder kvinderne efter den korsfæstede Jesus. Men
" Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt, v6. og
" Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået
fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa.
Dér skal I se ham", v. 7.
Her er de knap så forskrækkede - men rimeligt overraskede.
De har åbenbart ikke hørt ordentligt efter - eller hvad?
Luk 24
" Mens de stod og ikke vidste, hvad de skulle tro", v. 4
" Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? v6 Han
er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer, mens
han endnu var i Galilæa, v7 og sagde, at Menneskesønnen skulle
overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes og opstå
på den tredje dag." v8 Så huskede de hans ord".
Langt værre gik det apostlene: ".. det lød for dem som
løs snak, og de troede ikke kvinderne",v. 11.
" Dog rejste Peter sig og løb ud til graven, og da han bøjede
sig ind, så han linnedklædet og ikke andet. Han gik så
hjem, forundret over, hvad der var sket, v. 12.
Johs 20:
" Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om,
at han skulle opstå fra de døde", v.9.
Og Jesus har måske heller ikke sagt noget om det. Eller har han? I hvert fald er opstandelsen kommet fuldkommen bag på dem allesammen. Men de tager det noget mere roligt her end i de tre andre evangelier.
Det er en lang historie. Men lad mig nøjes med en enkelt udtalelse af Jesus ifølge Markus: " Og han (Jesus) sagde til dem: "Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser, at Guds rige er kommet i magt og vælde. Mark 9,1; se også Matt 16,28 og Luk 9,27.
Og et par ting mere:
"da det nu var blevet aften, og det var forberedelsesdag, det vil sige dagen før sabbat, kom Josef fra Arimatæa, et fornemt rådsmedlem, som også ventede Guds rige", Mark 15,42f.
Luk 21,31f.: " Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker".
Apg 1,6: " "Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?" v7 Han svarede: "Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. v8 Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer".
Apg 14,22f:" De (Paulus og Barnabas) styrkede disciplene og formanede dem til at blive i troen og sagde: "Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige."
Det bliver efterhånden almindeligt at antage, at rigets frembrud hænger sammen med Jesu genkomst: " De (to mænd i hvide klæder) sagde: "Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen."Apg 1,11f.
Min lærer fra
min tid i Strasbourg E. Trocmé kommer i sin bog Le "Livre
des Actes" et L´histoire, 1957, (s. 30-33) ind på spørgsmålet
om den opstandne Jesu opstigning til himlen, som i Luk 24 ser ud til at
være foregået samme dag som opstandelsen den første
dag i ugen, og i Apg 1 først efter 40 dage.
Han mener, at Apg 1, v. 2 giver et resumé af Luk 24, v. 36-53.
Derefter i v.3ff viser han sig så igen og igen, indtil han tilsidst
foretager en midlertidig afslutning på sine besøg. Han dukker
jo iøvrigt op igen, 9,3-5., da Saulus nærmer sig Damaskus.
Se også 1. Kor 15, v. 8-9.
Jeg mener at have hørt Trocmé give udtryk for, at de 40 dage er indført, fordi der efterhånden var så mange møder med den opstandne, at man havde brug for mere tid. På den anden side havde man jo brug for at få en afslutning på dem, efterhånden som der ikke var flere møder at berette om.
{Ekskurs om himmelfarten.
Teologisk tolker jeg Jesu død, opstandelse og himmelfart som een
sammenhængende begivenhed, som i princippet finder sted allerede
langfredag.
"Og Jesus sagde til ham: "Sandelig siger jeg dig: I dag skal
du være med mig i Paradis"."Luk 23,42.
Jeg støtter mig til Johs 3,13-15: "Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen.v14 Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, v15 for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham".
Johs 8,28: Jesus sagde da til dem: "Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg.
Johs 12,31-34: Nu
fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages
ud. v32 Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg
drage alle til mig." v33 Det sagde han og betegnede dermed, hvordan
han skulle dø.
v34 Skaren sagde da til ham: "Vi har lært af loven, at Kristus
bliver til evig tid; hvordan kan du så sige, at Menneskesønnen
skal ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?"}
b. Men Jesus - havde han regnet med det?
Hvad siger evangelierne om det?
Ifølge Gads danske Bibelleksikon var troen på opstandelse
alm. i senjødedommen. Man fastholdt den gtl. enhed af krop og ånd;
personen består efter denne betragtning af begge dele, og det er
mennesket som sådan, der skal oprejses fra de døde.
Farisæerne delte troen på opstandelsen med den øvrige
senjødedom. Herved kom de i stærk modsætning til saddukæerne,
der som de eneste i samtiden nægtede at anerkende troen på
opstandelsen. Begrundelsen var, at de ikke fandt nogen støtte herfor
i Moseloven.
"Mark 12,18: Så kom der nogle saddukæere,
som jo siger, at der ikke er nogen opstandelse, og .."
v. 23: Når de opstår, hvem af dem skal så være
gift med hende i opstandelsen?
Jesus svarer:
v.25f: For når de døde opstår, så hverken gifter
de sig eller giftes bort, men er som engle i himlene.
(se også Luk 20,27-40 og Matt 22,23-33)
Luk 14,14: Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse
Jesus kan altså tilsyneladende godt gå ind
i de lærdes diskussion om opstandelsen i almindelighed.
altså alles opstandelse på den yderste dag. Men den er måske
allerede en realitet - meget snart:
Johs 11,23: Jesus sagde til hende: "Din bror skal opstå."
Johs 11,24f: Martha sagde til ham: "Ja, jeg ved, at han skal opstå
ved opstandelsen på den yderste dag." v25 Jesus sagde til hende:
"Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve,
om han end dør.
Nogen har vist fået det indtryk at den almindelige
opstandelse blev sat i værk i det øjeblik, Jesus udåndede
på korset:
Matt 27,51-53: Og se, forhænget i templet flængedes i to dele,
fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne
revnede, v52 og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer
stod op, v53 og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse
ind i den hellige by og viste sig for mange.
Umiddelbart virket det som om Jesus har et aldeles afslappet
syn på opstandelsen. Den kommer når den tid er. Der er ikke
noget, der tyder på, at han regner med, at han har et fortrin i
den henseende, at han skulle opstå før alle andre.
Og da dagen endelig oprandt og opstandelsen var en realitet for kvinderne,
disciplene og mange flere, så ser det ud til, at det kommer helt
bag på alt og alle. Og de gange, de bliver mindet om det, husker
de - står der. Og i evangelierne er der adskillige steder, hvor
Jesus menes at have forudsagt sin opstandelse - endda præcis som
det kom til at ske. Er det disciplene og alle de andre, der ikke har forstået
en klap af, hvad der skulle ske, når Jesus var død, eller
er Jesu forudsigelser af sin opstandelse på den 3. dag overleveringens
forsøg på at vise, at det hele var nøje planlagt og
forudset af Jesus. Han havde fuld check på alt, hvad der skulle
ske.
Det tvivler jeg nu på. Jeg tror, at der var ting, der gik anderledes end Jesus havde regnet med. Gudsrigets frembrud i magt og vælde blev ikke til noget eller var forsinket, og den Jesus, som romerne havde henrettet på et kors var forsvundet fra den grav, hvor de havde lagt ham, og han viste sig for en masse mennesker. Men herom senere.
Men altså: Jesus menes at have forudsagt, at han skal opstå. Vi ser på, hvad der berettes om det.
Mark 8,31: Så begyndte han at lære dem, at Menneskesønnen skulle lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå tre dage efter.
Mark 9,9f.: Mens de gik ned fra bjerget, forbød han dem at fortælle nogen, hvad de havde set, før Menneskesønnen var opstået fra de døde. v10 De tog det ord til sig og talte med hinanden om, hvad det ville sige at opstå fra de døde.
Mark 9,30ff.: De brød op og drog igennem Galilæa, og Jesus ville ikke have, at nogen skulle vide det, v31 for han underviste sine disciple og sagde til dem: "Menneskesønnen overgives i menneskers hænder, og de skal slå ham ihjel, og når han er slået ihjel, skal han opstå tre dage efter." v32 Men de forstod ikke, hvad han sagde, og de var bange for at spørge ham. (se også Matt 17,22-23.).
Mark 10,33-34.: Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, v34 og de skal håne ham og spytte på ham, piske ham og slå ham ihjel, og tre dage efter skal han opstå.(se Matt 20,17-19 og Luk 18,31-34).
Johs 2,18-22:
Jøderne sagde da til ham: "Hvilket tegn viser du os, siden
du gør dette?" v19 Jesus svarede dem: "Riv dette tempel
ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage." v20 Da sagde jøderne:
"Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil
du rejse det igen på tre dage?" v21 Men det tempel, han talte
om, var hans legeme. v22 Da han siden var opstået fra de døde,
kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften
og det ord, Jesus havde sagt.
c.
Disciplene og andre kom til tro på Jesu opstandelse
selvom de ikke havde regnet med det
selvom de ikke havde tænkt på, at Jesus havde forudsagt det
og
selvom de ikke havde forstået, at det var forudsagt i skrifterne
hvorfor?
Jo, for de så ham selv.
Kvinderne så ham:
Mark 16,10: viste han sig først for Maria Magdalene
De 11 disciple:
Mark 16,14:Til sidst viste han sig for de elleve selv, mens de sad til
bords,
To disciple
Mark 16,12: Derefter viste han sig i en anden skikkelse for to af dem,
mens de var på vej ud på landet.
Luk 24,30ff: Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. v31 Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. v32 De sagde til hinanden: "Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?
Og Paulus så
ham:
1. Kor 15,3-9: Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad
jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder
efter Skrifterne, v4 at han blev begravet, at han opstod på den
tredje dag efter Skrifterne, v5 og at han blev set af Kefas og dernæst
af de tolv. v6 Dernæst blev han set af over fem hundrede brødre
på én gang, de fleste af dem er endnu i live, men nogle er
sovet hen. v7 Dernæst blev han set af Jakob, siden af alle apostlene.
v8 Men sidst af alle blev han også set af et misfoster som mig;
v9 for jeg er den ringeste af apostlene, ikke værdig til at kaldes
apostel, fordi jeg har forfulgt Guds kirke.
