Hvad siger Det nye Testamente om det? Vi ser efter.
Mine kommentarer med kursiv.
Mat 1,1: Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn.
Mat 1,16: og Jakob (far) til Josef, Marias mand. Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus.
Jesus er altså Davids søn, fordi han som søn af Josef er direkte efterkommer af David.
Luk 2,27:og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre
med ham, som det var sædvane efter loven.
Luk 2,33: Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham.
Luk
3,23: Jesus var omkring tredive år, da han begyndte sit virke. Han
var, mente man, søn af Josef.
Fordi Jesus er søn af Josef, så er han direkte efterkommer
efter (=søn af) David, v. 31, og i sidste ende søn af Gud,
v.38. Altså er Jesus Davids søn og Gud søn.
Luk 3,23-38: Jesus var ..... søn af Adam, søn af Gud.
Vi får hele Jesu slægt fra hans far Josef over David, Abraham og Adam til Gud. Jesus er altså Guds søn, ligesom alle vi andre, der stammer fra Adam, er Guds børn.
Jesus
har lært os at kalde Gud for vores far.
Mat 6,9: Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene!
(se Luk 11,2)
Der er også Lignelserne, hvor Gud beskrives som en far, der
elsker sine børn og har omsorg for dem - især de fortabte
og svigtede . Det er ret usædvanligt og enestående, at Jesus
forkynder Gud som far for os mennesker - og vi hans børn. Netop
ordet Abba, fader, kommer til at spille en rolle i den kristne menighed.
(se Rom 8,15, Gal 4,6 og Hebr. 2,10-18)
Luk 4,22: Er det ikke Josefs søn?
Luk 2,41f: Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen.
Luk 2,43: Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det.
Luk 2,45: og efter tre dage fandt de ham i Templet ..
Luk 2, 48: Da forældrene fik øje på ham .... og hans mor sagde til ham: Barn hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige. Men han sagde til dem: Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader? Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem.
Jesus har altså en far i Templet, Guds tempel, og en far og mor i Nazaret. Da han kun kan være et sted ad gangen, så vælger han at følge forældrene i Nazaret og adlyde dem - indtil videre. Senere bytter han om og vælger at adlyde sin himmelske fader: Luk 8,21: Min mor og mine brødre, det er dem, der hører Guds ord og handler efter det.
Hans far er måske død. Se v. 20: Din mor og dine brødre står udenfor og vil se dig. Og Mat 12,46-50 og Mark 3,31-35.
Johs 1,45f: Filip møder Nathanael og siger til ham: Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret. Nathanael spurgte: Kan noget godt komme fra Nazaret? Filip sagde til ham: Kom og se!
Luk 2,49: Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader? Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem.
Mat 11,25: .. Jesus ...: Jeg priser dig, fader, himlens og jordens herre, fordi ..
v. 26: ja, fader, for således var det din vilje. (se Luk 10,21 og mark 14,36)
Det kunne vi også have sagt. Vor Fader, du som er i himlene..
Men straks i v. 27 skal vi nok tro, at Jesu forhold til sin himmelske far er noget specielt:
Mat 11, 27: Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.
Mat 26,39: Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog ikke som jeg vil, men som du vil.
Her er det vist slut med hans særlige sønneforhold til Gud. Se fadervor: ske din vilje som i himlen således også på jorden.
Og på korset er det helt slut for Jesus med at kalde gud for hans helt specielle fader:
Mat 27, 46: Min Gud, min Gud!Hvorfor har du forladt mig?
Officeren derimod og hans folk var ikke i tvivl: v. 54 "Sandelig, han var Guds søn" (se også Mark 15,39).
I Lukasevangeliet er Jesu fader og søn- forhold kommet med op på korset:
Luk 22,42: Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig.
Luk 23,34: Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.
Luk 23,46: Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.
Mark 6,3: Er det ikke tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os? (se Mat 1,16 og 13,55)
Luk 2,6: Og mens de var dér, kom tiden, da hun (Maria) skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte..
Josef er der også, men de er kun forlovede.
Mat 1, 18: Med Jesu fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden.
Der er altså tvivl om faderskabet, altså om Josef er hans far. Se også v. 19-25. Men hvis ikke Josef er hans far, så er slægtskabet med David røget sig en tur. Så er Jesus ikke efterkommer efter David og altså ikke Davids søn. Se v. 1-17. Det hænger ikke rigtigt sammen.
Luk 2,34: Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, han mor..
Luk 8, 20: Din mor og dine brødre står udenfor og vil se dig.
3. Jesus
er Abrahams søn
Mat 1,1: Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn,
Abrahams søn.
Jesus er direkte efterkommer efter Abraham. Dette slægtsskab
er måske også i fare, hvis ikke Jesus er Josefs søn.
Det er nok
meningen, at vi her skal tro, at Jesus er Guds helt specielle søn.
Men her priste officeren Gud og sagde:
v. 47 "Den mand var virkelig retfærdig".
Der er endvidere en lang række steder, hvor Jesus taler om sin
og vores fader i himlene, og meningen er, at vi skal tro, at han har et
særlig fader- søn forhold til Gud.
For meningen med evangelierne er jo netop at overbevise os om, at:
Johs 20,31: Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus,
Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.
Mark 1,1: Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn.
Faderen
Mat 24,35f:Himmel og jord skal forgå. Men den dag
eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen,
men alene Faderen. (Se Mark 13,32).
Mat 28,19: Og Jesus ... sagde: Mig er givet al magt i himlen og på
jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple,
idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens
navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet
jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.
Mat 1,1: Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn.
Luk 1,26f: Da Elisabeth var i 6. måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria.
Luk 2,4: Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.
Hvis Jesus altså er Josefs søn, så er Jesus også af Davids hus og slægt, altså efterkommer efter David og i overført betydning Davids søn. Det svarer til den tids længe ventede konge: Messias.
Men hvis ikke Jesus er Josefs søn, så er slægtskabet med David en misforståelse. Og så må det være en trossag, om man mener, at Jesus er Messias. Desuden er rejsen til Betlehem i den forbindelse uinteressant. Endvidere fandt den i Luk 1,1 omtalte folketælling først sted 6 år efter Jesu fødsel.
Mat 9,27: de (to blinde) råbte:Forbarm dig over os, Davids søn
Mat 12,23:Alle folkeskarerne blev ude af sig selv og spurgte: Mon han
er Davidssønnen?
Mat 15,22: Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og
råbte: Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn!
Mat 20,30: to blinde ... råbte: Forbarm dig over os, Herre, Davids
søn! (og v. 31)
Mat 21,9: Og skarerne ... råbte: Hosianna, Davids søn! Velsignet
være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!
Mat 21,15: børnene ... råbte: Hosianna, Davids søn!
Mat 22,42-44: spurgte Jesus dem: Hvad mener I om Kristus? Hvis søn
er han? De svarede: Davids.
.... han (Jesus) sagde til dem.... Når David altså kalder
ham herre, hvordan kan han så være hans søn?
Mark 12,35-37: Jesus ... sagde: Hvordan kan de skriftkloge sige, at Kristus
er Davids søn? ..... David kalder ham selv herre, hvordan kan han
så være hans søn? (se også Luk 20,41).
Ja, det er et godt spørgsmål. Men læserne véd,
at Jesus er Herren. Han er altså Guds søn og ikke Davids
søn. Men det forstår de skriftkloge ikke.
Se
endvidere: Mark 10,47f og Luk 18,39.
Se også 11,27: Alt har min Fader overgivet mig og Luk 10,22.
For at blive disciple skal de døbes i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Dvs. at de skal "skrives på Faderens og Sønnens og Helligåndens regning som købt og betalt", M.Müller.
Faderen og Sønnen og Helligånden er ikke tre guder men een gud set i det historiske perspektiv:Den jødiske historie - Jesus af Nazaret - kirkens historie. Men fra nu af har Jesus, som den opstandne overtaget det hele. Sådan læser jeg det. Man bruger altså de gamle betegnelser for Gud alt eftersom, hvilken historie man er ved at fortælle: Om det er fra Det gamle testamente, Jesu liv eller kirkens historie. Men Jesus, altså den opstandne, Sønnen, har overtaget det hele.
Luk 11,13: Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i Himlen give Helligånden til dem, der beder ham.
Faderen nævnes også mindst 70 stedet i Johannesevangeliet. Dette evangelium er for mig at se skrevet så mange år efter Jesu død, at man næsten har glemt, at Jesus var et rigtigt menneske, og at hans såkaldte død og opstandelse nærmest er en forestilling. Det virker som en film om Jesus. Men jeg holder meget af johannesevangeliet som en prædiken, der siger mig rigtig meget.
Guds søn
Der er også en lang række steder, hvor
Jesus omtales som Guds søn.
Mat 2,15: Herren ... siger: Fra Ægypten kaldte jeg min søn.
Mat 3,17: der lød en røst fra Himmelen: Det er min elskede
søn, i ham har jeg fundet velbehag!
(se også 17,5 og Mark 1,11 og 9,7 og Luk 3,22)
Mat 4,3: Djævelen sagde til ham (Jesus):Hvis du er Guds søn,
så styrt dig ned. (Se Luk 4,9).
Mat 8,29: De (to besatte) råbte og sagde (til Jesus):Hvad har vi
med dig at gøre, du Guds søn! Er du kommet her for at pine
os før tiden? (Se Mark 5,7 og Luk 8,28)
Mat 14,33: Sandelig, du er Guds søn.
Mat 16,16: Simon Peter svarede: Du er Kristus, den levende Guds søn.
Mat 26,63: Så sagde ypperstepræsten til ham: Jeg besværger
dig ved den levende Gud: Sig os, er du Kristus, Guds søn. Jesus
svarede ham: Du sagde det selv. (Se også Mark 14,61)
Mat 27,40: de ...sagde: Du, som bryder templet ned og rejser det igen
på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig
ned fra korset.
Mat 27,43: han har jo sagt: Jeg er Guds søn.
Mark 3,11: Og når de urene ånder så ham (Jesus), faldt
de ned for fødderne af ham og råbte:Du er Guds søn!
Det er noget af en programerklæring allerede her ved Lukasevangeliets begyndelse. Og har Jesus været klar over det: At han skal være konge i Israel til evig tid. Men mens han levede blev det i hvert fald ikke til noget med det kongedømme. Jesus talte jo også om Guds kongedømme, guds rige. Og efter hans død og opstandelse, som ingen havde ventet, tog Jesus plads ved Guds højre hånd, hvor det altså er verdensherredømmet både på hele jorden og i himmelen(!) det gælder.
Luk 23, 69: Men herefter skal Menneskesønnen sidde ved Gud den Almægtiges højre hånd.
Apg 2,33: Denne Jesus har Gud ladet opstå. Det er vi alle vidner på. Han er ophøjet til Guds højre hånd og har fra Faderen fået Helligånden som lovet,og den har han nu udgydt.
v. 36: Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort til Herre og til Kristus.
Se også Mat 22,44 og 64 med paralleller.
Min Fader
7,21: Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i
Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.
Mat 10,32f: Enhver, som kendes ved mig over for menneskene, vil jeg også
kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter
mig over for menneskene, vil jeg også fornægte over for min
fader, som er i himlene.
Peter fornægtede Jesus Mat 26,69-75. Det har Jesus vist glemt
at fortælle videre til Faderen. Men der er vel også tilgivelse
for den slags.
Mat 12,50: For den, der gør min himmelske faders
vilje, er min bror og søster og mor.
Mat 15,13: Enhver plante, som min himmelske fader ikke har plantet, skal
rykkes op med rode.
Mat 16,17: .. det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men
min fader i himlene.
Mat 18,10: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt.
Mat 18,19: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at
bede om, det skal de få af min himmelske fader.
Men er gud ikke også deres himmelske fader?
Mat 18,35: Sådan vil min himmelske fader gøre
med hver eneste af jer, der ikke af hjerte tilgiver sin broder.
Mat 20,23: det gives til dem, som min fader har bestemt det for.
Mat 25,34: Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom,
I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt
for jer, siden verden blev grundlagt.
Jesus er den enevældige konge og dommer ved "verdensdommen".
Faderen/sønnen nævnes kun i forbifarten med "min faders
velsignede". Der er kun een konge i Guds rige - her nemlig Jesus,
som har indtaget Guds plads ikke kun på jorden men i hele verden
(Himmelen + jorden). Der er altså nu kun een Gud: Jesus. "Faderen
og sønnen" hører fortiden til.
Om den virkelige Jesus har ment, at hans fader-søn
forhold til Gud er anderledes end disciplenes og vi andres, finder vi
aldrig ud af. Men hvis den virkelige Jesus har troet, at han var Guds
særlige søn, så har det ikke hjulpet ham spor, da det
gjaldt. Og hans vigtigste projekt, Guds rige, blev aldrig til noget.
Hans død kom måske ikke så overraskende, men hans opstandelse
kom helt bag på alt og alle. Der er heller ikke noget, der tyder
på, at disciplene havde regnet med det.
Og det varede sandsynligvis mange år, inden man kom på den
tanke, at Jesus virkelig var den lovede og ventede Messias/Kristus og
Guds søn. Jeg tror, at det er noget, Paulus har sat på skinner.
