Fred – det er noget, som hører julen til. I julen skal vi være gode ved hinanden, og alle skal være glade.
En fredfyldt jul, hvor naturen selv kan hjælpe til ved at lade julesneen dale langsomt ned som dun, der kastes i vejret, og som lægger en stille dæmper på alt og alle. Det er vel det, der ligger bag ved drømmen om en hvid jul. En jul, hvor alt ånder fred og idyl.I juleevangeliet hører vi også om fred til mennesker, der har Guds velbehag.
Og nu anden juledag skal vi så høre, at Jesus ikke er kommet med fred til jorden. Jesus er ikke kommet med fred – men med sværd. Jeg er kommet for at så splid mellem en mand og hans far, og en datter og hendes mor – osv.Det er en drøj omgang for præsten at skabe julestemning på det grundlag.
Men man kunne også sige, at nu har vi været i julestemning i to dage, og så kan det være nok med det.
Og så var det måske på tide at vende tilbage til dagligdagen i kirken, til virkelighedens verden, den som vi jo også i almindelighed skal vende tilbage til, når julen er overstået. Julen varer jo nu engang ikke til påske.Men det er ikke helt rigtigt at stille juleevangeliet og 2. Juledags tekst så skarpt over for hinanden – uden at gøre opmærksom på, at lige som der også er noget glædeligt i 2. Juledags tekst, altså et evangelium, så er der også ubehageligheder at finde i juleevangeliet om Josef og Maria, der ikke kunne finde plads i herberget, og i juledags tekst om Jesus som guds-ordet, der kom til sit eget, men at hans egne ikke tog imod ham.
Og nu hører vi så, at det heller ikke kommer til at gå Jesu disciple særligt godt.
Det må være tilstrækkeligt for lærlingen at blive som sin mester, og for tjeneren at blive som sin herre. Sådan står der i afsnittet lige før den tekst, vi har for os idag.
Og for at disciplene ikke skal være i tvivl om, at det er alvor, at det nemt vil kunne gå dem som deres mester, så siger Jesus, at den som ikke tager sit kors op og følger ham, ikke er ham værd.Altså – den som ikke er rede til at gå i døden for Jesus, regner han ikke for noget.
Jamen har det her nogen praktisk betydning for os i dag. Jesu disciple bliver da ikke forfulgt og taget til fange og slået ihjel for deres tror skyld. Nej, ikke her i landet – men mange andre steder!Forfølgelse er ikke vores situation – her i landet. Og det nytter ikke, at vi prøver at finde ting frem, der kunne smage af forfølgelse.
Vi skal heller ikke gå og ønske os en rask forfølgelse – for at få renset luften. Forfølgelse er ikke noget, man kan afgive bestilling på.
Vores problem i Folkekirken er nemlig ligegyldigheden. Og der er noget, der tyder på, at ligegyldigheden er lige så slem for ordets forkyndelse, som forfølgelsen er det.Jo mere ligegyldigheden omgiver os fra alle sider, desto mere gælder det om at fastholde bekendelsen til Jesus Kristus, ikke skamme sig ved evangeliet, og forkynde det ord, der for jøderne er en forargelse og for hedningerne en dårskab.
Sådan udtrykker apostelen Paulus det i et af sine breve: At forkynde evangeliet om Jesus Kristus som korsfæstet er nemlig forargeligt for jøderne og noget tåbeligt noget for hedninger at se til, dvs. for grækere og andre, der er påvirket af græsk kultur – som det danske folk.Evangeliet om den korsfæstede Jesus er altså helt naturligt for os danskere en dårskab, som kun kan føre til ligegyldighed.
Ligegyldigheden er altså en ganske naturlig foreteelse. Og vi skal i hvert fald ikke forråde evangeliet for at få folk til at interessere sig for kristendom. Det er det, som teksten vil sige os i dag. Den som fornægter Jesus over for menneskene, ham vil han fornægte over for sin fader i himlen. Den som foretrækker sin far og mor frem for mig er mig ikke værd, og det samme gælder den som ikke tager sit kors op og følger Jesus. Den som har reddet sit liv skal miste det. Den der altså vil redde sig selv og kirkens ære ved at fjerne korset, som folk i dag ikke kan se noget fornuftigt ved, det som ofte står i vejen, når kirken gerne vil have moderne mennesker i tale, ja, den der vil uden om korset, og som er ked af at ”slæbe rundt” med det alle vene, han må sejle sin egen sø. Ham vil Jesus ikke kendes ved.Det er værd at gøre opmærksom på, at korset også er med i kirken. Når præsten har læst den gamle velsignelse, så tegner han korset for menigheden.
Paulus skriver til menigheden i Korinth, som var en græsk by, for hvem korset var en dårskab, at han havde besluttet dér ikke at ville vide af andet end Jesus Kristus – og det som korsfæstet.
Men selv om korset uvægerlig vil skabe problemer for dem, som vil høre Jesus til, og som vil få moderne Mennesker til at lære Jesus at kende, så er der også knyttet noget glædeligt ved det – et evangelium.For Jesus siger, at den, som vil kendes ved mig over for menneskene, vil jeg vedkende mig over for min Fader i himelen.
Derfor skal vi ikke frygte for flertallet. Vi skal ikke frygte for ensomheden og ligegyldigheden. For den korsfæstede Jesus er verdens herre. Derfor synger vi Velkommen fra din himmelsal Til denne verdens tåredal, Hvor man dig intet andet bød End stald og krybbe, kors og død. Amen.