Prædikener |
2. Tekstrække | |||
Jeg har interesseret
mig for Det nye Testamente og Jesus,
lige så længe, jeg kan huske. Det har derfor passet mig udmærket,
at jeg som præst på prædikestolen har skullet tale om
Jesus og hvilken betydning, han kan have for mig og andre. Når evangelierne 40-50 år efter Jesu død har skullet fortælle om, hvordan det var med Jesus, hvad han havde sagt og gjort, kan det være fremstillet mere fantastisk, end det havde været i virkeligheden. Og ord eller begivenheder kan være mere eller mindre opdigtede. For evangelisterne har der jo allerede været tale om en udvælgelse af de mest pålidelige ord og begivenheder med udeladelse af de mest fantastiske. |
1.
s. i advent |
|||
Vi må nu nok regne med,
at det ikke altsammen er gået til på den måde, som det
er beskrevet. Der er for eksempel idag næppe ret mange, som tror,
at Jesus virkelig har lavet vand til vin og gået på vandet.
Men det har heller aldrig været evangelisternes hensigt, at få
folk til at tro, at det er gået sådan til. Det regnede man jo
med, at det var. Evangelisternes hensigt har helt klart været at få folk til at tro på Gud og tro på Jesus. Og det underbygger man med beretninger om, hvad de mener, at Jesus har sagt eller gjort. Og det er stadig vores opgave idag. |
Helligtrekongers søndag | |||
Men det kan ikke være
meningen, at vi skal tro, at noget er sket på en anden måde
end det er sket i virkeligheden. Det kan for eksempel ikke være meningen,
at vi skal tro, at jorden og himmelen med alle stjernerne er blevet til
på mindre end en uge, hvis det i virkeligheden har taget længere
tid. Og hvis Jesus faktisk ikke har gået på vandet, så
kan det ikke være meningen, at vi skal tro, at han har gjort det.
Men i disse harrypotter-tider er der vel næsten ingen grænser
for, hvad folk kan tro på.
Vores opgave er den samme som
Jesu opgave: |
||||
Forsiden | ||||