Jesu opstandelse

Jesu opstandelse
Paulus skriver til menigheden i Korinth, at hos dem, ville han ikke vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet, 1. Kor 2, v. 2. Men da han kommer til Athen, kommer han ret hurtigt ind på at tale om dødes opstandelse - og især Jesu opstandelse, Apg. Kap 18, v.22-32. Det kommer han i høj grad også ind på i sit brev til korintherne, 1. Kor kap 15. Det er typisk, at Paulus hellere vil tale om Jesu død end om opstandelsen. Jesu død er nemlig en kendsgerning. Der er mange, som har set det. Det har i den grad brændt sig ind i erindringen. Og folks vidnedsbyrd derom, har gjort et stort indtryk på dem, der ikke lige var med, da det skete. F. eks Paulus, som nok ikke var til stede på Golgata den dag. Der er nemlig ingen der har set Jesus stå op fra de døde. Der er ingen, der har påstået, at de har set Jesus stå op fra de døde. Der er ingen, der véd noget om, hvordan det er sket. Og der er ingen der véd, hvornår det er sket. Der er faktisk ingen, der véd noget om det. Det er ret tankevækkende, i betragtning af, hvor stor betydning Jesu opstandelse har haft for kristendommen både dengang og idag.
Men hvad er da grundlaget for overhovedet at tale om Jesu opstandelse? Der er to vigtige grunde hertil: 1. Jesu grav er fundet tom. 2. Nogen har set Jesus, efter at han er død og begravet.
1. Jesu grav er fundet tom. Tre kvinder kommer til graven meget tidligt om morgenen den første dag i ugen, da solen var stået op, Markusev. Kap 16, v. 2. Stenen var væltet fra, v. 4. En ung mand siger til dem: I søger Jesus fra Nazareth, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, der er stedet, hvor de lagde ham, v. 6. (se også Matth. 28, v. 1-6; Luk 24, v.1-7 og Johs 20, v. 1) Ikke engang den unge mand påstår, at han har set Jesus stå op. Det er heller ikke sikkert, at det er sket den dag. Kun at det ér sket på det tidspunkt. Med hensyn til de tre dage, der menes at skulle gå fra hans død til hans opstandelse, så kræver det grundige undersøgelser. Indtil videre tror jeg, at der er tale om en form for bagklogskab.
2. Nogen har set Jesus, efter at han er død og begravet. Se mine betragtninger over opstandelsen. Opstandelsesvidner. Der er tre slags opstandelsesvidner. A. De, der selv har set ham B. De, der har hørt det fra dem, der selv har set ham C. De der har hørt det fra andre, end dem, der selv har set ham; eller bare har læst om det. A. Mange har selv set Jesus, efter at han er død og begravet. Se 1. Kor 15, v. 1-9. Så vidt jeg kan se, er der ingen af dem, der har troet på det, før de selv har set ham. Se mine betragtninger andetseteds. Her er "den såkaldte vantro Thomas" interessant. Se Johs 20, v. 19-29. Han havde ikke været til stede den første dag i ugen, da de andre fik besøg af Jesus, mens de holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne. Han ville ikke tro på det, da de andre sagde, at de havde set Herren. Han får så chancen 8 dage efter, da disciplene atter var samlet, v. 26-29. Nu tror han. Og Jesus sagde til ham: Du tror, fordi du har set mig. Og Jesus tilføjer: B. Salige er de, som ikke har set og dog tror, v. 29. Det er vist den eneste saligprisning i Johannesevangeliet - lige bortset fra den efter fodvaskningen, kap 13, v.17. Det er vel efterhånden de fleste, som må lade sig overbevise af andres vidnedsbyrd. I skal være mine vidner, sagde den opstandne Jesus til de apostle, han havde udvalgt (altså de 11, der var tilbage), både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende, Apg. 1, v. 1-8; her er jorden stadig flad som en pandekage. C. Som tiden går, og det trækker ud med Guds rige, se v. 3, så bliver der færre og færre øjenvidner. Nu bliver alle, der kan fortælle og skrive om Jesus, hans liv og hans død og hans opstandelse, vidner. Der må være en ekstra saligprisning til dem, der alligevel tror på deres vidnedsbyrd, selv om de, der fortæller eller vidner, ikke selv har set den opstandne Jesus.

Forsiden Tilbage