Jagten på den historiske Jesus

  

Historisk
Historisk er for det meste noget, der der sket i fortiden. Her ser man bort fra opdigtede beretninger om guder eller mennesker osv. Historisk er noget der er forekommet i virkeligheden i tid og rum - i fortiden.
Historisk kalder man også personer eller begivenheder, som man tillægger særlig betydning, som får betydning for historien - f.eks. en historisk begivenhed.
Endelig er historie en beretning om, hvad man mener er sket. Historie er altså både det, vi mener er sket og vores historie/beretning om det, vi mener er sket. Og historie handler om mennesker i fortiden, og hvad de har foretaget sig.
Men hvordan kan vi så vide, hvad der er historisk og hvad der er opdigtet? Ja, det er jo det store spørgsmål, og det er bestemt ikke nemt. Og det bliver vist vanskeligere, jo længere vi kommer tilbage i historien (!).
Her benytter man kilder. Der er skriftlige kilder, og der er ting og sager, bygningsværker og andre spor af menneskelig virksomhed. Men det er vist en almindelig antagelse, at der sker en vekselvirkning mellem kilderne og den, der prøver at få kilderne til at fortælle os noget om fortiden.
Derfor skal man ikke regne med, at man kan nå til sikker viden om mennesker og begivenheder i fortiden. Det gælder vel også nutiden.
Hvis man vil vide mere om historie kan jeg anbefale: H.P. Clausen: Hvad er historie, Berlingske Forlag, København 1963. Se også Bilde 2001, s. 17-20.

Jagten på den historiske Jesus
Der er en let overskuelig gennemgang af de sidste 300 års jesusforskning i Troels Engberg-Pedersens bog: Den historiske Jesus og hans betydning, Gyldendalske boghandel, Nordisk Forlag A/S, København 1998; TEP. Den kan jeg anbefale. Det følgende bygger i store træk på bogens s. 17 - 49.

Man taler om jagten på den historiske Jesus, eller jagterne. For der er åbenbart mindst tre jagter.
1. Den liberale teologi i 19. årh. "Til den almindelige kulturoptimisme svarede en optimisme vedrørende muligheden for ved hjælp af evangelierne at nå direkte tilbage til Jesus selv og hans selvbevidsthed. Og der svarede også en optimisme vedrørende, hvad man så fandt: en Jesus, som egnede sig direkte som ideal for en selv." TEP.
2. Käsemann. "Der måtte findes en kontinuitet mellem Det nye Testamentes Jesus-Kristusbillede og den historiske Jesus selv. Käsemann så klart, at kristendommen var udsprunget af apokalyptikken, hvad Det nye Testamente jo vidner umisforståeligt om. Men så måtte også den historiske Jesus selv skulle forstås apokalyptisk". TEP.

TEPs kommentar: I begge jagter finder man noget, man selv kan bruge, i stoffet selv:
en af-apokalyptiseret Jesus
en re-apokalyptiseret Jesus.

I begge tilfælde bruges - og bringes! stoffet til at legitimere noget, man selv vil sige - som om dette sidste ikke kunne stå på egne ben. Hvad man selv finder værdifuldt i Jesusskikkelsen (sådan som vi har den overleveret) skal med vold og magt forankres i den historiske Jesus selv. Sådan var Jesus faktisk historisk (siger man), sådan nemlig, som jeg også selv kan bruge ham. Kort sag: den historiske Jesusforsknings fundamentalistiske kortslutning.
3. den tredie jagt:at placere Jesus i sin jødiske kontekst; Jesus er en profet med en apokalyptisk verdensforståelse. Vi står nu midt i den 3. jagt på den historiske Jesus med metodepluralisme, altså forskellige metoder.
TEP inddeler den i 2 grupper:
Det mest solide:
Den sociologiske Jesusforskning (1960erne, marxisme) med Gerd Theissen (1977): Jesusbevægelsen. Gerd Theissen og Annette Merz (1996) Der historische Jesus.
Det gælder om at forstå Jesus i hans historiske kontekst.
Plausibilitetskriteriet; hvad vi siger om den historiske Jesus, må kunne indpasses overbevisende i Jesus´ historiske kontekst.
(Tidligere, f eks Bultmann: Differenskriteriet; forskel, resultatet af en subtraktion: Ægte Jesus var alt, hvad der adskilte ham fra den samtidige jødedom eller den umiddelbart efterfølgende kristendom ) se Jervel s.41 (Jacob Jervel: Den historiske Jesus, Forlaget Land og Kirke, Oslo 1962.
E.P. Sanders (1985, 1993), historiker af alment humanvidenskabeligt tilsnit; afdække Jesus´ kontekst og indplacere Jesus i den. Også plausibilitet. Jesu kontekst var først og fremmest jødisk.
John P. Meyer er katolik.
Sanders og Meyer fokuserer ensidigt på den historiske Jesus og giver udtrykkelig afkald på at bruge det Jesusbillede, de ender med, i nogen som helst aktualiserende sammenhæng. Men dermed har de også kappet dén (?) teologiske interesse fra , der netop ofte har resulteret i den fundamentalistiske kortslutning; at man med vold og magt vil forankre sin egen optagethed af bestemte dele af Jesus-historien hos den historiske Jesus selv.
Villy Sørensen (1992-93): Alle vil helst finde, hvad de søger
Kildesituationen sætter grænser for, med hvilken sikkerhed man overhovedet kan sige noget historisk holdbart om Jesus.
N.T. Wright (1996) ; tvivlsom!   		Den historiske Jesus
TEP (s. 38) kalder det en moderne rekonstruktion, som baserer sig på det tilgængelige kildemateriale samt på den moderne forskers verdensforståelse og forestillingsevne. Et sammenhængende billede.
Bilde 2001 (s. 18f) taler om at danne billeder af fortiden, foretage en rekonstruktion af fortiden. Det videnskabelige arbejde med fortiden kan sammenlignes med den proces, der foregår under en retssag. Det er dommerens opgave at fælde en dom om, hvad der efter hans bedste skøn virkelig har fundet sted.

Da jeg har arbejdet med det ny testamente lige så længe, jeg han huske, og da jeg har interesseret mig for Jesus i over 40 år, tillader jeg mig at danne et billede af Jesus som jeg ser ham bag Det ny Testamentes ofte noget farvede og fantasirige beretninger. Kilder uden for Det ny Testamente tillægger jeg ikke nogen betydning. Hvis ikke man ad denne vej kan nå frem til en rimelig forståelse af den virkelige Jesus, så anser jeg det for håbløst for ikke at sige umuligt.

Mit billlede af den virkelige Jesus kan beskrives som et hus med 4 søjler og med tag over.

Huset med de fire søjler - og taget
1. søjle: Jesus helbredte de syge; han gjorde folk raske
2. søjle: Jesus prædikede: Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet.
3. søjle:Jesus gav folk etisk/moralske anvisninger
4. søjle: Jesus døde på et kors;
5. Taget: Jesus er set af mange, efter at han er død - opstandelsen

1.søjle. Det er overvejende sandsynligt, at Jesus har helbredt folk for deres sygdomme. Ja, det er nok det, vi kan være mest sikker på. Og det tyder på, at han helbredte folk ved at uddrive de dæmoner, som havde taget magten over de pågældende mennesker og havde gjort dem syge.

2. søjle. Jesus prædikede Guds evangelium, det glædelige budskab, at Guds rige er kommet nær. Det er altså lige op over, at Gud vil tage magten på jorden, som han har den i himmelen. I den forbindelse har der været mange fantasier om, hvilken rolle Jesus har tiltænkt sig selv i den forbindelse. Om han har anset sig selv for Messias, Menneskesønnen eller lignende. Der er for mig at se intet, der tyder på, at der er brug for andre konger, Messiasser eller lignende i Guds rige end Gud selv. På den anden side blev det ikke til noget med det rige, hverken før eller efter Jesu død.
Da Paulus kom til o. 15 år efter Jesu død, gik man over til at betragte Jesus som Messias, Kristus osv. Atså opfyldelsen af bibelens forjættelser. Og Jesus blev selv kongen i Guds rige og efterhånden: Gud selv. Og den Jesus, som før sin død forkyndte evangeliet, blev nu selv evangeliet, det bedste, som er hændt jorden og menneskene hidtil.

3. søjle. Jesus gav folk etisk/moralske anvisninger om mange forhold. Flere af Jesu anvisninger minder om den jødiske traditions udvidelse af Moseloven, så det daglige liv skal leves i en tilstand af kultisk renhed, der svarer til den, der gjaldt for præsterne, når de gjorde tjeneste i templet i Jerusalem. Måske har Jesus opfattet Guds rige som et tempel, hvor man kun kan gå ind, hvis man er ren ikke bare fysisk men også i moralsk henseende.
Jesus har altså ikke taget højde for, hvad man skal gøre, hvis riget ikke kommer. Så må det være rimeligt for os at indrette vores etik og moral efter den ny situation.

4. søjle. Jesus døde på et kors dømt af den romerske besættelsesmagt som en simpel forbryder af den offenlige orden. Jesus var altså et rigtigt menneske. Man korsfæster ikke guder eller gudesønner el. lign. - men mennesker. Og hvis Jesus ikke var et rigtigt menneske, så var hans lidelse og død ikke ægte, men en forestilling, et show. Og så kan hans lidelse og død ikke få nogen betydning for os. Og så er der ikke noget håb for os.

5. Taget over den bygning, som vi kalder den historiske Jesus, er hans opstandelse - eller det, at han er blevet set af mange efter, at han er død. Det tolkes af de kristne som tegn på, at Jesus af Gud er bestemt til at være den lovede frelser, Messias eller lign.

Vi har altså et hus med tag og uden vægge. Dem må man selv sætte op enhver efter eget skøn.
Men det er sådan, jeg opfatter den historiske Jesus. Ret meget nærmere kan vi vist ikke komme.
Karl Erik Jensen.

 

Se også mine betragtninger over forsøg på at finde den historiske Jesus i

Essay over den historiske Jesus

Tilbage

Forsiden
Det mere fantasifulde:
Richard Horsley (1985/87): Jesus talsmand for ikke-vold og folkelig modstand mod undertrykkelse. Han finder det, han gerne vil finde, fordi han så kan bruge det i en nutidig kontekst.
Burton Mack: (1988): Jesus i en hellenistisk kontekst. Jesus nærmest en kynisk vandrerfilosof.
John Dominic Crossan (1991): Jesus har et alternativt socialt program.
----
Det bedste, jeg har set indtil nu om den historiske Jesus og kristendommens tilblivelse er Per Bildes bog: En religion bliver til, Forlaget Anis 2001; Bilde 2001. 		 
Det hele startede først for alvor med H. S: Reimarus (1694-1768), dvs. det var Lessing, som efter Reimarus død udgav hans radikalt rationalistiske fortolkninger af Det nye Testamente. Man må skelne mellem, hvad der står her om Jesus og hvad han virkelig i sit liv havde sagt og gjort.
Den 1. jagt på den historiske Jesus gik for alvor i gang med D. F. Strauss (1808-74) hovedværk: Das Leben Jesu 1-2 (1835). Det er Jesu mytiske iklædning i Det nye Testamente, man skal have væk, så man kan nå til den virkelige Jesus, som "viste sig" at være helt moderne - dengang, både i livsførelse og tankegang. Det er jo altid vigtigt, at Jesus passer til tiden og tidens tankegang - også idag, eller hvad?

Den første jagt på den historiske Jesus i den 2. halvdel af det 19. årh. kaldes Jesu-liv-forskningen og den falder sammen med den periode i teologihistorien, man kalder liberalteologien.
Denne den 1. jagt blev afblæst af Johannes Weiss (1863-1914), "som påviste i 1892, at forestillingen om Guds rige i evangelierne var grundlæggende apokalyptisk og skulle forstås inden for rammerne af den samtidige jødiske apokalyptik som helhed" TEP,
og Albert Schweitzer (1875-1955) som "hævdede (1901) det samme og insisterede i samme åndedrag på forskellen mellem Jesu forestillingsverden og den moderne verden."

Jeg har desværre ikke noget af Schweitzer. Men jeg studerede hans bog under mit ophold i Strasbourg, hvor jeg boede på "Stiftet", hvor også Schweitzer skal have boet og skrevet sin bog.
Den hed oprindelig "Von Reimarus zu Wrede, 1906. og i 1913: Geschichte der Leben-Jesu Forschung. I Strasbourg fik jeg fat i Maurice Gouguels bog: Jesus, Payot, Paris 1950. Den har jeg haft en del glæde af. Af William Wrede har jeg naturligvis arbejdet en del med Das Messias- geheimnis in den Evangelien, Göttingen 1963.

Albert Schweitzers nekrolog over Jesu-liv-forskningen blev siden oversat til engelsk med titlen: The Quest of the Historical Jesus (1954). Ved gravlæggelsen fik Jesu-liv-forskningen altså også et navn:
Jagten på den historiske Jesus.TEP.

Efter 50 års ørkenvandring med især Bultmans såkaldte afmytologisering kom
den 2. jagt i gang med Ernst Käsemann, 1954. Han var elev af Bultmann, men manglede en kontinuitet mellem NTs Jesus-Kristus billede og den historiske Jesus selv. Den fandt han i Jesu apokalyptiske sprog, som han brugte som belæg for at tale om Gud som en objektiv magt (Menneskesønnen). Men det førte ikke til ret meget. TEP.
Käsemannns ideer når få år senere til England med James M. Robinson: A new Quest of the historical Jesus, London 1959.

Ifølge TEP står vi midt i den 3. jagt på den historiske Jesus.
Jeg har desværre ikke energi til at undersøge, hvem der kommer den virkelige Jesus nærmest. Men der er formodentlig noget rigtigt hos de fleste. Det besværlige er for mig at se at finde ud af, hvor kæden springer af. Nogle af beskrivelserne er næsten for fantastiske til at være sande. TEP konkluderer med Villy Sørensen, at alle helst vil finde, hvad de søger. Og han fortsætter: Meget ville være vundet, hvis forskerne i stedet gik ud fra den grundindstilling, at det på forhånd er meget lidt sandsynligt, at de overhovedet vil kunne lide, hvad de finder!